DanskHaandværkerStat-II

4 0 5 Derved blev Slagtergaardene i Kødmangergade for store, nu var der jo kun Brug for Udsalgssteder, og der blev derfor bygget nogle mindre Boder i Skin- dergade og Klosterstræde. Udsalgsstederne fordrede ikke stor Plads, for det laa i Sagens Natur, at Slagterne stadig skulde have friske Varer og derfor saa godt som daglig skulde forny deres Lager. Selvom Systemet med nogle samlede Slagteboder har holdt sig lige op til vor Tid, begyndte man dog allerede den­ gang, af Hensyn til Kunderne, at sprede sig over hele Byen, en Decentralisation,

- mmmå

som man fortsatte, og som har naaet sin Fuldkommenhed i den nyeste Tid, hvor der ved hver nybygget Karré dukker en Slagterbutik op. I 1583 byggedes det første Slagtehus, det saakaldte Christoffer Valkendorfs Slagtehus. Det laa i Na»rheden af det nuværende Kvægtorv. Da Christian den IV i 1613 ophævede alle Laugene, led Slagterlauget selvfølge­ lig samme Skæbne, men den 31. Oktober 1623 opstod det paany med helt nye Bestemmelser. Det skyldes næppe Christian den IV personlig, der jo baade var mad- og ølkær, at de mange Bødebestemmelser med 01 nu var forsvundne af \rtiklerne, det var snarere en ny Tidsaand, der gjorde sig gældende. Det kostede en Gylden eller seks Speciedalere at blive Medlem af Lauget, naar man forøvrigt besad de fornødne Kvalifikationer. Lauget skulde bestyres af en Oldermand med 2 Laugsbrødre som Hossiddere og en Laugsskriver, der skulde føre Laugets Bøger. Oldermanden skulde nyvælges hvert Aar, men da han kunde genvælges, har de forskellige Oldermænd siddet i meget forskelligt Tidsrum. Laugsartilderne af 1623 blev allerede fornyede i 1668 og paany reviderede i