DanskHaandværkerStat-II

40 6 1673 og 1683. Den sidste af disse Skraaer er havnet paa Bymusæet, de to fore- gaaende findes i Raadstuearkivet. Synderlig stor Forskel paa de 3 sidste Skraaer er der ikke. Skraaen af 1683 hører til Christian den V’s samlede Revision af Laugsbestemmelser og er dateret 5. Maj. »Slagterne skulle deres Laug saaledes vedlige holde, at ikke udi Slagteboderne nogen Tid fattes fersk og saltet Oxe-Kiød, fersk Kalfvekiød, Lamme- og Bede- Kiød, fersk og saltet Flesk og Ister, som kand eragtes got og forsvarligt.« Et Kreatur skulde i slagtet Stand mindst veje 288 Pund og en Kalv 48 Pund, ellers maatte det ikke sælges. Hver Maaned skulde Slagterne indberette til Po­ litiet, hvormange Kreaturer hver havde slagtet, og hvor han havde købt dem;

Gammel Lydhammer af Ben.

blev denne Ordre ikke efterkommet, maatte han i 3 Maaneder ikke ernære sig af Slagteriet og desuden betale 10 Rigsdaler for hver Oxe til Børnehuset. I 1671 havde Slagter Niels Olufsen faaet Bevilling paa at indrette et Kvæg­ torv med tilhørende Accisebod udenfor Vesterport. Det var den saakaldte Trommesal, der fik Lov til at eksistere lige til det nuværende Kvægtorv aab- nedes i 1879. Magistraten, der skulde føre Tilsyn med Laugene, havde ogsaa Opsigt med Slagterne; en Raadmand og fire Borgere skulde passe paa, at Slagterne holdt deres Boder velforsynede og navnlig, at de holdt de Priser, Magistraten til en­ hver Tid fastsatte. Den første Takst var af 17. Marts 1668. Taksten skulde skri­ ves med Kridt paa en sort Tavle, som skulde hænge ved hver Bod. Dette Til­ syn gik i 1691 over til Politiet. Taksten sattes en Gang aarlig, men gav Anled­ ning til megen Strid og berettiget Beklagelse. Slagterne tog højere Priser, end Taksten fastsatte; blev en Slagter mulkteret, betalte alle Laugets Medlemmer Bøden. Denne Slagternes Foragt for Magistratens Bud førte i 1718 til, at Kon­ gen gav Tilladelse til, at 12 Mand udenfor Slagterlauget fik Lov til at slagte mod at have Pligt til at holde godt, sundt fersk Kød til Salgs til billigere Pris end Laugsslagterne. Det var de saakaldte Frislagtere. Ulykken for Faget var den­ gang, at der krævedes intet Svende eller Mesterstykke, derfor led Lauget meget af »Bønhasere og Fuskere«, ofte afdankede Soldater, der gik Slagterne i Næ