DanskHaandværkerStat_I

567 Maj s. A. stadfæstede Dommen. Og nu faldt Garverlauget atter og atter over en­ kelte Skomagere,, der efter gammel Skik optraadte som sælgende Garvere. De kunde slet ikke forsone sig med den nye Ordning, og i 1655 klagede da Sko- magerlauget i ganske voldsomme Udtryk til Kongen over Garvernes Forfølgelse. De vilde ruinere dem. De vilde hindre dem i at garve for dem selv, de stod i Ledtog med Slagterne om at faa Hudernes Pris til at stige; de fordrede altfor urimelige P riser for deres Læder og vilde endda ikke altid sælge Skomagerne det Læder, de behøvede. Skomagerne mente, at de bleve udbyttede. De bleve fattigere og fattigere, medens Garverne — der var seks eller syv — »som vi have

Fra et Hurtiggarveri.

Stødemaskine i Arbejde.

Exempel paa, kan efterlade deres Arvinger over 20 eller 30,000 Dalers For­ mue«. Det former sig næsten som en Kamp mellem Haandværket og Kapitalen, en senere saa vel kendt Kamp, der forøvrigt næppe viste sig her for første Gang. Havde vi Oplysning om, hvorledes det gik til, at det sikkert oprindelig store og omfattende Skinderhaandværk efterhaanden blev fortrængt af en Række spe­ cielle Læderhaandværk, vilde vi sikkert her kunne paavise andre Afsnit af denne Kamp, der, forsaavidt maa kaldes en evig Kamp, der tilmed altid i sig gemmer andre Momenter end de ovenfor nævnte. Der er altid i den tillige Tale om nedarvet Skik og videre Udvikling, om konservativ Hængen ved det Re- staaende og Iver for Fremskridt. Overfor de gamle Forholds Ophør, de gamle gode Rettigheders Opløsning er her altsaa et forsonende Element, som ikke maa overses, og Skomagernes kraftige Klage, der kunde tyde paa fuldstændig Ruin, maa sikkert heller ikke tages bogstavelig. Deres Garvervirksomhed ophørte ikke. Københavns Skomagere vedblev at garve, de opretholdt stadig en Garverhave. Otte københavnske Skomagere maatte i 1650 ved en Udvidelse af Byens Fæstningsværker finde sig i at blive berøvede den Plads, de havde garvet paa, men Frederik III gav dem straks en anden i Stedet udenfor Vesterport, omtrent ved det nuværende Bagerstræde. Heller ikke her fik Skomagernes Garverhave imidlertid blivende Sted. Grunden dér blev noget efter 1660 lagt under Dronningens Enghave, men helt ind i det attende Aarhundrede høre vi om en Garverhave i St. Anna K\ arter, til hvilken