DanskHaandværkerStat_I

Lejlighed — over til et mere positivt Svar. Skomagerne, hedder det, ere som Regel uformuende Folk, der hverken have Gaarde i Byen eller Haver udenfor Byen, som de kunne garve i, og det er derfor en sand Velgjerning, de to til­ talte Skomagere have vist deres Laugsbrødre ved at tillade dem at garve i deres Haver. Og dette maatte de da have Lov til. Skomagerne havde jo vedblivende Ret til at garve for dem selv, og de Skomagere, der havde garvet i de to Tiltaltes Haver, havde altid brugt egen Bark. Saa faldt da den 17. Avgust 1642 56G

Arbejder ved Bommen med Degen i Haanden.

en Raadstuedom, der gik i denne Retning: »Den »vidste ikke Skomagerne det at formene«, som der førtes Klage over. Sagen gik Garverlauget imod, men derfor blev det ikke forknyt. 1648 vandt dets Oldermand Gert Høckell en Sag mod Københavns Vognmandslaug, der vilde formene dets Medlemmer at bruge egne Heste og Vogne ved Kørsel af Bark til eller fra deres Mølle, og i 1649 fik det Privilegiet af 1635 stadfæstet af Frederik III. Herved fik det ligesom ny Kraft, og saa drog Garverne paany i Leding mod Skomagerne. De mente stadig, at disses Garvning i een og samme Have dækkede over en stor Krænkelse af deres Eneret, og i 1651 stævnede da Lauget, for hvilket Joachim Dorn nu var Oldermand, ikke mindre end elleve Skomagere for Borgemester og Raad. De havde i en »Garverhave« ladet garve ved Folk, der ikke vare i Garverlauget, de havde indbyrdes tusket med Læder, og endelig havde de baade hemmeligt og offentlig solgt Læder. Og denne Gang gik Garverne ikke tomhændede hjem. Raadstuedommen af 20. Marts 1651 gav vel Skomagerne Ret til ved deres Garvning at bruge, hvem de vilde, men ved Siden heraf blev en Skomager, der havde afhændet en af ham beredt Hud, dømt. Det var i alt Fald en delvis Sejer, der forfulgtes til Herredagen, som den 26.