DanskHaandværkerStat_I

568 Skomagerlaugets Medlemmer som saadanne maatte betale. Og rene Fattighus­ medlemmer har Skomagerne absolut ikke været. Kristian lY’s Skomager Jo- chum Gardeling var en saa stor Mand, at han i 1643 fritoges for alle borger­ lige Bestillinger. Frederik IFs Hof-Schuster Michel Maes købte 1650 to Grunde til Bebyggelse og fik samme Aar i Kompagni med sine Laugsbrødre Hans Gøyte Grave, Ditmar Lorenzen og Jochum Wielandt seksten Aars Eneret paa et Kor- duanberederi i København, til hvilket de yderligere fik seks Aars Toldfrihed for de Bukkehuder, de indførte. Den nævnte Jochum Wielandt, der 1658 er Ol­ dermand og ejer et Hus i Klosterstræde, faar endvidere 1664 sammen med en Kollega en ny Grund udvist til et Garveri. Det kan ogsaa nævnes, at Skomager Claus Weboe, der ligesom Broderen Peter Weboe er Husejer i Klosterstræde, 1659 vælges ind blandt Københavns første 32 Mænd. Og saaledes kan der blives ved. Den sociale Afstand mellem de to Parte r h a r sikkert ikke været saa stor, som Skomagerne i deres Klage vilde gøre den til, og hvad Fjendskabet imellem dem angaar, har det absolut ikke været dødeligt. De kunde godt finde hinanden fre­ deligt, saaledes som det bl. a. kan ses af Forholdene i den ovenfor nævnte Bark­ mølle. Da Skomagernes Barkmølle i 1635 gik over til Garverne, havde disse to Møl­ ler, men de solgte saa, hedder det, den ene til en Møller, og 1651 træffe vi da ogsaa en Markus Clausen Barkmøller. Møllen, de beholdt, blev imidlertid ikke saa udelukkende en Garvernes Mølle, at jo ikke en Skomager, Gert Henrichsen, staar imellem dens Ejere, og da den, efter en Tid at have været paa Enkelt­ mands Haand, 1655 igen bliver »Garvernes Barkmølle«, er der mellem de fjorten Mænd, der overtage den, endog fire Skomagere. Det er sikkert ogsaa mere end et Tilfælde, at de to Laug, Garverlauget og Skomagerlauget, just den samme Dag rettede Andragender til Kongen om den samme Sag gaaende ud paa ganske det Samme. De ansøgte i fuld Samdrægtighed om, at Udførsel af raa Oxe- og Kohuder fremtidig maatte blive forbudt. Det nye Element, som det nye Haandværk var, synes nu indpasset som Led i Kæden, og Ingen vil sikkert nu være utilfreds med, at det nye Led kom til. De andre Læderarbejdere og hele den danske Industri kan kun med Glæde se paa den af de danske Garvere gennem Tiderne udfoldede Virksomhed. Som Udviklingen i gammel Tid her er skildret, fortsættes den næsten ufor­ andret lige op til det Tidspunkt, at Næringsloven af 1857 blev til. Dette Lov­ værk slog ogsaa det gamle Garverlaug i Stykker som faglig Organisation. Som en Overgangsforanstaltning — navnlig for at behandle Opgaven Forholdet til Fagets Arbejdere — virkede saa i nogle Aar Garverforeningen i Danmark, der saa i den nye Tid har faaet sine strengt faglige Efterfølgere, som f. Eks. Læder- f abrikantforeningen. Det gamle Garverlaug har nu ikke mere Opgaver af faglig Art at røgte, men det lever fortsat og adm inistrerer de Midler, der fmdes til Hjælp og Støtte for Fagets gamle og trængende tidligere Udøvere. En stor Del af denne Støtte er koncentreret om Lavets Stiftelse paa Solsortvej.