DanskHaandværkerStat_I

565 heived kom til at savne en Barkmølle, sluttede seks af Byens Skomagere sig sammen for at skaffe dem selv og deres Laugsbrødre en saadan. Her er bevaret Navnene Gert Henriksen, Villum Skomager (Klinkhammer) og Augustinus Petersen. I Juli 1634 byder de Kristian IV 500 Rd. for en noget forfalden Mølle ved Værebro imellem Frederikssund og Roskilde, og de to Førstnævnte faa »paa menige Skomageres her sammesteds deres Vegne« Kongens Skøde paa Møllen med Ret til at flytte den til Københavns Nørrebro, hvor den ogsaa blev opsat, omtrent hvor Guldbergsgade Nr. 3—5 nu ligger. Men dette kostede Penge, og da Skomagerlauget, hvem Møllen atter og atter blev tilbudt, afslog at overtage den, vidste Skomagerne, der havde faaet den

To Arbejdere »tager Huden af« en Drejekalk.

Strygemaskine.

tilskødet, ikke deres levende Raad. Men saa blev de hjulpne af — Garverne. Under 15. Oktober 1635 udstedte Kristian IV et nyt Skøde til Læderberederne Anders Pedersen og Lambert Galde paa den Mølle, »som Vi Skomagerne her udi Byen paa nogle Aars Tid naadigst bevilget haver«. Og Garverne synes her­ ved fuldstændig at have vundet et Par Skomagere, saaledes at de helt sluttede sig til det nye Haandværk, og ved Garverlaugets Oprettelse indtraadte i det, hvad deres Fagfæller lod dem høre i en Retssag, som det nogle Aar efter kom til mel­ lem det nye Laug og nogle Skomagere. For Fred kunde de naturligvis ikke holde. Garverlauget klagede i 1642 over Skomagerne Daniel Wagner og Jørgen von Husum, der ikke nøjedes med at garve for dem selv, men ogsaa garvede for deres Fagfæller. De forholdt sig imidlertid langtfra tavse til Klagen. De svarede trøstigt igen og begyndte med et kraftigt Angreb paa det efter deres Mening i høj Grad forunderlige Garverlaug. Privilegiet af 1635 var givet »Læderberederne« i København, men var der en eneste faglig oplært Læderbereder eller Garver i det klagende Laug? Med udsøgt Haan gennemgaa de dets Medlemmer: »den ene er en afsat Købmand, den anden en Myntersvend, den tredje en Lædertouger, som smører og touger Læder for Skomagerne, for det fjerde tvende Skomagere, som Garveri aldrig lært haver, og for det femte en Enke, hvis Mand ej heller Garveri lært haver«. Et saadant Laug kunde umuligt dækkes af Privilegiet. Men efter dette snærtende Udfald gaar Skomagerlauget — for det optræder ved denne