DanmarksLaereHojskole_1856-1906

83

ved de egenlige Realskoler udenfor København; men Fjord henstiller, at Lærere ved Latin- og Realskoler i Provinsen dog ogsaa kan faa Adgang. De, der antages, bø r forpligte sig til efter endt Kursus at vende tilbage til de Skoler, hvorfra de kom, og ellers tilbagebetale Stipendiet. Han kræver endvidere Garantier for Deltagernes Fordannelse: vedkommende maa have bestaaet Skolelærereksamen, Adgangseksamen til Polytekn. Læ re­ anstalt eller Studentereksamen med godt Udfald. Stipendierne bør sættes til (500 Kr. for dem, der er under 30 Aar, 900 Kr. for ældre, og Eleverne bør desuden have Boghjælp paa 200 Kr. Der bø r ikke være mere end 5 paa et Hold, i fremmede Sprog helst kun 2. Dansk skal kunne tages ved Siden af 2 fremmede Sprog som Bifag. Tanken om at gøre Natur­ historie til fast Bifag afviser Fjord, idet han baade af Hensyn til Skolernes Tarv og Elevernes Anlæg kræver større Frihed i Valget. For hvert Fag og hvert Hold i et Fag kræver han 6 Timer ugl. Udgiften anslaas til 16000 Kr. aarlig; da Læseaaret først begynder efter Sommerferien, vil man i førstkommende Finansaar dog kunne nøjes med 11000 Kr. Til 3dje Behandling af Finansloven for 1889—90 i Folketingel stillede Ministeriet da Forslag om Kontoens Forhøjelse med 11000 Kr. og henviste for øvrigt blot lil Fjords Erklæring. Folketingets Finans­ udvalg tiltraadte Forslaget, og Ordføreren (Holstein-Ledreborg) an­ befalede det kort; kun vilde Udvalget ikke binde sig til de Regler for Antagelse, som Fjord havde angivet (de viste sig ogsaa umulige at opretholde). Forslaget vedtoges derpaa uden Afstemning1). Der indkaldtes nu Ansøgninger til et Aarskursus i Sprog, og herved fik for første Gang Lærerinder Adgang til de lange Kursus. 21 Lærere og Lærerinder indgav Ansøgning. Det var mindre end ventet, og med Hensyn til adskillige Ansøgeres Kvalifikationer følte man sig ogsaa skuffet. 9 blev imidlertid antagne. Men foreløbig turde Mini­ steriet ikke gaa videre og gennemføre Planen om Etaars-Kursus i det paatænkte Omfang2). I Anmærkning til Finanslovforslaget for 1890—91 fastholdt man derfor Begrænsningen3). Saaledes var i Læse­ aaret 1890—91 fremdeles kun Sprogene repræsenterede. Og med Ansøgernes Tal og Kvalifikationer saa det endnu mørkere ud. I Foraaret 1890 meldte sig nemlig ikke mere end 9 Ansøgere, hvoraf kun 4 fandtes værdige til Stipendium, medens en 5te antoges uden Stipendium. Denne Begyndelse var saare mistrøstende. Fjord karakteriserer (Brev af 21. Febr. 1890 til Kontorchef Holm) Udviklingen af det etaarige Kursus som »meget bedrøvelig« og tænker sig, at de Mon- radske Kursus kan genoptages. Derom blev der dog ikke Tale. Professor Muller søgte imidlertid at hjælpe paa den ringe Tilgang

]) Rigsdagstid. 1888— 89: Tillæg B, Sp. 1183 f.; Folketing. Forhandl. Sp. 5302, 5367 f. 2) En a f Deltagerne i 1ste Hold fik forøvrigt lidt Undervisning i Matematik. 3) Rigsdagstid. 1889— 90, Tillæg A, Sp. 739 f. (5*