DanmarksLaereHojskole_1856-1906

84

ved næste Aar at lade begge Afdelinger træde i Kraft, om end kun med halvt saa mange Deltagere som oprindelig paatænkt; denne Halvering var nødvendig, da Budgettet jo ikke var forhøjet. 1891 steg Ansøgertallel da til 16, og der blev antaget 9, nemlig 5 paa den sproglige og 4 paa den matematiske Afdeling. Det var ganske vist heller ikke noget opmuntrende Resultat, men det var dog Fremgang. Dernæst søgte og fik man paa Finansloven for 1892—93 16000 Kr. til den matematiske Afdeling af det etaarige Kursus, med Fradrag af 3000 Kr., som indvandtes ved det Monradske Kursus’s endelige Nedlæggelse. Man ventede nu god Fremgang, idet man mente at have fundet Aarsagen til Ondet og Lægemidlet imod det. Det hedder nemlig i Anmærkningerne til Finanslovforslaget1). »D en omtalte ringe Tilslutning maa sikkert have sin Grund i Bestem­ melsen om, at Deltagerne skal være forpligtede til i en længere Aarrække, mindst 5 Aar, vedblivende at virke v e d d e n S k o l e , til Fordel for hvilken Uddannelsen var tilstaaet. Dette Baand vil imidlertid fremtidig bortfalde og erstattes med den mildere Bestemmelse, at Deltagerne skal forpligte sig til en femaarig Virksomhed ved private og kommunale Realskoler uden­ for København og i de Fag, hvori der søges U n d e rv isn in g .......... Skulde der mod Forventning ikke melde sig et tilstrækkelig stort Antal Deltagere, vil der være rigelig Brug for Overskuddet til Fordel for de korte Kursus«. Der skulde altsaa nu være 20 Deltagere, men Ansøgertallet var i 1892 kun 19, og deraf antoges kun 17, hvoraf 1 uden Stipendium. A f de bevilgede 32000 Kr. brugte man kun de tre Femtedele, og de korte Kursus, der havde Lov at indkassere Overskuddet, gjorde en god Forretning. De to sidste Aar hævede Ansøgertallet sig noget, til 29 og 33. Men skønt der nu som tidligere var særdeles dygtige Lærere og Lærerinder imellem, var de gennemsnitlige Kvalifikationer ikke til­ fredsstillende. Deltagerne i del ny etaarige Kursus blev godt aflagte med Un d e r ­ s t ø t t e l se r . Alle — ogsaa de ikke stipendierede — fik 100 Kr. til Bøger, hvilket var langt mere end man brugte til selve Undervis­ ningen. I de første Aar fik omtrent 1/3 af Deltagerne det store Sti­ pendium paa 900 Kr. De andre fik 600 Kr., der for en enkelt Del­ tager 1891—92 forhøjedes til 700. Med Aaret 1892—93 forhøjedes det lavere Stipendium efter Kursusinspektørens, Docent Feilbergs Forslag til 720 Kr., og en københavnsk Kursusdeltager blev der i 1893—94 givet 360 Kr. i Vikarhjælp. Men med det sidst nævnte Skoleaar blev der forholdsvis uddelt færre af de store Stipendier paa 900 Kr., og i 1894—95 fik Flertallet af Stipendiater 600 Kr., 3 fik 720 Kr., og Stipendiet paa 900 Kr. tildeltes ingen. Dette hidrørte derfra, at der

x) Rigsdagstid. 1891— 92, Tillæg A, Sp. 779 ff.