DanmarksLaereHojskole_1856-1906

3 Monrads overlegne Personlighed viste sig i Stand til at bringe Ro i Sindene, og det lykkedes ham nogenlunde at føre de viltre Strømme ind i et fast Leje. En anset Præst og Skolemand udtalte ti Aar senere, at Gæringen i Skolevæsenet efter 1848 »let kunde have fremkaldt Revolutioner og vilde Eksperimentalioner, hvis ikke en kyndig og p rak tisk Mand havde faaet med Sagen at gøre og med sikkert Blik og kraftig Haand havde styret de gærende Kræfter«1). Og dog blev Monrads Omdannen af Skoleforholdene langtfra nogen imponerende, helstøbt Pragtbygning, ikke et kraftigt organisk Hele som Ferrys storslaaede Reform af det franske Skolevæsen, men meget mere en stykkevis Udbedring, fjern fra de vidtrækkende Ideers Him- melstræb, men præget af solid og fordringsløs Jævnhed. Monrad er bleven kaldt »Opportunist«3). Det er ikke Stedet her at drøfte, om man ved dette Ord rammer det centrale i Monrads politiske Person­ lighed. Men n aa r Talen er om Monrad som Skolemand, er Beteg­ nelsen træffende. Her gælder det fuldt ud, hvad en samtidig har udtalt om h am : »Hans demokratiske Følelser lod ham ikke glemme at tage Hensyn til det overleverede og andres begrundede Rettig­ h ede r« 3). Selv h a r han vedkendt sig, at det ofte ikke kan nytte at ville opbryde en lukket Dør; »men lad os se, om der ikke skulde være en Laage eller et Vindue, hvorigennem man kunde komme ind, ja skulde man maaske ikke kunne komme ind ad Skorstenen?«4). Visst er det, at Monrad i Skolelovgivningen viste stor Forsigtighed og lempede sig frem paa Grundlag af det bestaaende. Hans »Forslag til Lov 0111 nogle forandrede Bestemmelser for Borger- og Almue- skolevæsenet i Købstæderne og paa Landet« røbede straks ved sit Navn, at det ikke var hans Hensigt at bygge paa ba r Bund, og baade han og Hall erkendte, at deres Maal væsenlig havde været at forbedre Lærernes Løn — Loven af 8. Marts 1856 blev endda kun til liden økonomisk Fremgang for Landsbylærerne — og ændre Kal­ delsen ved at give Kommunerne større Indflydelse, medens Tanken om indre Reformer i Skolen afvistes. Da Grundtvig i Folketinget ankede over, at Lovforslaget indskrænkede sig til at røre lidt ved Skolens Udenværker, svarede Monrad: »Naar der virkelig skal komme en forøget og forstærket Virksomhed i Skolesagen, maa det væsenligst bero paa den Aand, som gaar igennem Bestyrelsen (Grundtvig: J a ) ; ja ! men Bestemmelser herom lader sig ikke optage i et Lovforslag, og derfor h a r jeg ikke kunnet fremsætte noget i saa Henseende«5). x) Krarup-Vilstrup i Dansk Maanedsskr. 1865, I 355. 2) Th. Graae: D. G. Monrad, S. 23. 3) Dansk biogr. Leksikon XI, 450. 4) Graae: D. G. Monrad, S. 24. 5) Rigsdagstidende, Folketing. Forh. 1855—56. Skolens Reform 1856, S. 14. 1*