DanmarksLaereHojskole_1856-1906

2 skolerne ydede alligevel langt mere end Staten anordnede. De gav Undervisning i Matematik, Naturfagene, Tegning og Tysk. Men Staten tillod ikke, at Karakteren i disse Fag lagdes til Hovedkarakteren, og afslog alle Andragender om treaarig Læreruddannelse. Kort sagt, der blev ligefrem gjort Modstand mod F rem s k rid te t1). Des mere maa man ære Ludvig Christian Muller, der under saa ugunstige Forhold førte Liv med sig ind i Seminarieverdenen; hvor fjernt man end hidtil havde staaet Grundtvig, kunde nu dog grundtvigsk Aand be­ gynde at gøre sig gældende. Saa kom Omvæltningsaaret 1848. Ogsaa i visse Kredse indenfor Lærerstanden sporedes en ejendommelig Gæring og Higen. Møder og Drøftelser, umodne Reformplaner og tvivlsomme Fremskridtstanker, store og smaa Ønsker, Opløsninger og Nydannelser, alt dette k a rak ­ teriserer denne Tids Skolehistorie, og grundtvigsk Individualisme tager Brydetag med nedarvet Regelbundethed. Men i de brede Lag var der ikke Interesse for Skolesagen og end mindre Forstaaelse af den. Og Treaarskrigen og Forfatningssagen, overhovedet de store politiske Spørgsmaal, lagde i den Grad Beslag paa Kræfterne, at Regering og Rigsdag foreløbig fik liden Lejlighed til at tage sig af Undervisningssager. Der fandtes heller ikke ledende Mænd, der stod færdige til at gennemføre en stor Skolereform. I Martsininisteriet sad Monrad ganske vist som Kultusminister; men Ministeriet havde kun kort Levetid, og hans Efterfølger, Madvig, kom i sin Ministertid ikke til Ende med sine Overvejelser. Det varede derfor længe, inden den ny Tid bragte nævneværdige Skolereformer. I Skoleverdenen blev Gæringsperioden derfor temmelig lang. Med god Grund blev de faa, der var pædagogisk interesserede, tilsidst ret utaalmodige. I den Tids bedste Skoletidsskrift hedder det (1854), at Skoletilstanden er i ægyptisk Mørke, og alt bliver ved det gamle. »Hvad er Aar- sagen til det besynderlige Fænomen, at den pædagogiske Viser saa aldeles staar stille? Mangel paa pædagogisk Indsigt og Overbevis­ ning, en slap pædagogisk Samvittighed«2). Det er strenge Ord, men de er næppe for strenge. Fø rst da der med Ministeriet Ørsteds Fald (Dec. 1854) kom roligere politiske Forhold, lysnede det for de pædagogiske Interesser. Hall blev Ku ltu sm in ister; men den, der indledede en ny Æ ra for Skolesagen, var D. G. M o n r a d . Den 1. April 1855 blev han Chef for det nyoprettede 3dje Departement i Kultusministeriet og Overdirektør for Borger- og Almueskolevæsenet. Havde Arbejdet for Skolen hidtil næsten staaet stille, saa blev der nu taget fat med stor Kraft. J) Joakim Larsen, Den danske Folkeskoles Historie 1818—98, S. 2 IT., 109 ff. 2) Skolens Reform 1854, S. 344 f.