DanmarksLaereHojskole_1856-1906

4 Selvfølgelig er det et Spørgsmaal, om denne Synsmaade, hvor meget den end i og for sig er berettiget, kunde fritage Monrad for at søge at faa Skoleundervisningen højnet ogsaa ad Lovgivningens Vej. Men det viser i alt Fald, hvor varsomt han gik til Værks. Den samme forsigtige og stykkevise Omdannen gør sig gældende i Monrads Bestræbelser for Læreruddannelsen. Men Seminarieloven af 15. Febr. 1857 og Monrads øvrige Arbejde for Læreruddannelsens F remme kom dog paa sit Omraade til at betyde mere end Skoleloven. Reformen er ubetinget større. Detle staar i Forbindelse med, at den hidtil saa temmelig over­ sete Lærerstand havde hans Hjerte. Han havde hævet sig over den gængse akademiske Fordom, og da Folkeskolens Lærere under Rigs- dagsforhandlingerne 1855—56 maatte døje haarde Angreb, tog Monrad dem kraftig i Forsvar. Han sagde bl. a.: »Jeg maa tilstaa, at efter mil Kendskab saavel til Seminarielærerne som til Skolelærerne ha r jeg blandt dem fundet særdeles mange dygtige og samvittighedsfulde Mænd, der ofte har vakt m in Beundring ved det, de har kunnet ud ­ rette, og vakt min Agtelse ved den Taalmodighed og Udholdenhed, hvormed de ha r udrettet deres stille og møjsommelige Gerning«. Og dertil korn, at Monrad havde en levende Forstaaelse af, hvad Kundskaben er for en Samfundsmagt i Lærerens Person. Den kraf­ tigste offenlige Udtalelse i den Retning falder ganske vist først senere. Det var i Feb ru a r 1864, da Danmark var i Fare, og alles Sind var betagne af Stillingens Alvor. Monrad var den Gang Konsejlspræsi- dent og Finansminister, men ikke Kultusminister. Og dog fandt han Lejlighed til i Rigsdagen at bryde en Lanse for Lærernes Videre­ uddannelse. Da var det, at h an udtalte Ord, der til alle Tider kan være Lærerhøjskolens Løsen: »De Kundskaber, en enkelt Mand ha r til sin egen Glæde og Fornøjelse, kan have sin Betydning for ham, men ikke saa meget for and re ; men den Kundskab , man giver Lærere , er en Kilde, der strømmer til andre, en Kapital, der straks bærer Rente for mangfoldige « 1). At Monrad mente det samme i 1856, det viser h ans hele Færd og Gerning. Saaledes er den historiske Baggrund for Lærerhøjskolens T il­ blivelse. Sjælden er vel nogen Institution bleven til paa saa stilfærdig Maade som Lærerhøjskolen. Det er sket næsten lydløst og umæ rke ­ ligt. Ingen Drøftelser gaar forud, ingen Tidsskrift- eller Avisartikkel indleder Sagen, ingen Forhand ling i Folketing eller Landsting hilser *) Rigsdagstidende 1863—64, Folketinget, Sp. 1502. Jfr. »Udtalelser om Biskop Mon- rads Virksomhed for Skolevæsenet«. Af —d (o: N. J. Fjord) Kbhvn. 1865, S. 13, 16.