DanmarksLaereHojskole_1856-1906

26 styrrelse fritog Ministeriet (18/u 1864) paagældende Hold af Mon­ radister for Prøve i p raktisk Kemi og kemisk Fysik. Fo r Ferieku rsu s’erne blev der ogsaa Uro i 1864. Flere jydske Lærere kunde ikke komme til København for at deltage i de Kursus, der var dem tilstaaede. En Lærer fra Vejle Amt maatte lægge Vejen om ad Hambu rg for at naa til København og ansøgte i den Anled­ ning om forhøjet Rejseunderstøttelse, men Ministeriet saa sig ikke i Stand til at bevilge det. Endnu et Træk skal fremhæves. Lærer Laur. Peter Jepsen i Skovbøl ved Flensborg kom til København, afsat af det tyske Visitatorium. Man vilde gerne gøre noget for denne gode danske Mand, og han blev da ogsaa ekstrao rd inært optaget paa det Monradske Kursus, med Løfte om Stipendium fra 1. April 1865; men 14 Dage efter at Ministeriet havde tilbud t ham Kursus’et, blev han kaldet til Lærer i Sjelstofte paa Laaland og fik saaledes ikke Brug for det. Fo r øvrigt er det kun sjældent, at de store Bølger h a r sendt Dønninger ind i Kursusinstitutionen, saa det h a r kunnet mærkes i dens ydre Historie. 1 de politiske Kampaar lindes et Pa r spredte Smaatræk. Saaledes i 1877, da Regeringen havde udstedt sin p rovi­ soriske Finanslov, frasagde en bekendt Højskoleforstander .sig af poli­ tiske Grunde det Feriekursus, der var h am tilstaaet. Men tilbage til Kursusinstitutionens Udvikling. Nedsættelsen af Bevillingen var lykkelig undgaaet. Men Midlerne var kun smaa, og det føltes, alt som Tallet af Ansøgere om korte Kursus voksede fra omtr. 20 til over 100. I 1865 sejrede tilmed Høgsbros Krav om, at Højskolelæreres Kursus ikke skulde bestrides a f Højskolekontoen, men af Kursuskontoen; efter dette var den finansielle Stilling end mere trykket. Paa den anden Side blev det Folkehøjskolerne, der foranledigede, at Kursusmidlerne endelig blev forøgede. Paa F in an s ­ loven for 1870—71 foreslog Ministeriet at sætte Højskolekontoen op med 3000 Rdl. Men da denne Sum væsenligst skulde bruges til Ud­ dannelse af Højskolelærere og til Højskolers Forsyning med Lære- midler, mente Folketingets Finanslovudvalg, at Beløbet hellere maatte slaas sammen med den almindelige Kursuskonto, som indtil da havde været paa Seminariefondens Budget. Kultusministeren (E. E. Rosen­ ørn) gik ind derpaa, og Kursuskontoens Forhøjelse med de 3000 Rdl. vedtoges en stemm ig1). Samtidig flyttedes Kontoen Ira Seminarie­ fondens Budget til Finanslovens § 10 V 18 c, S o r ø A k a d e m i s M i d ­ l e r , og Kontoen, der liidtil var kaldt »Til fortrinlige Seminaristers videre Uddannelse«, fik nu det lange Navn: T i l S e m i n a r i s t e r s , S k o l e l æ r e r e s og F o l k e h ø j s k o l e l æ r e r e s v i d e r e U d d a n n e l s e *) Rigsdagstid. 1869 —70, Folketinget, Sp. 2786 f., 2845 f.