DanmarksLaereHojskole_1856-1906
27 s a m t t i l F o l k e h ø j s k o l e r s og L æ r e r e s F o r s y n i n g m e d U n d e r v i s n i n g s m i d l e r . Denne Betegnelse havde Kontoen i 13 Aar. Havde Kursuskontoen væsenlig staaet paa samme Standpunk t lige indtil 1870, saa bragte næste Menneskealder en kraftig Vækst. I Finansaaret 1884—85 var Kontoen allerede paa 54000 Kr. eller mere end S1^ Gang saa stor som i 1870—71. Forhøjelserne blev væsenlig givet af Hensyn til de korte Kursus, hvis Udvikling fra nu af tog Fart — i 1879 gik Deltagernes Tal for første Gang over 100, i 1884 for første Gang over 200 — og af Hensyn til Læreres og Skolers Forsyning med Læremidler. Det lange Monrad’ske Kursus havde ringe Del i Forøgelsen: 1873 forhøjedes Stipendierne lidt for Monradisterne, og 1876 fik de Adgang til en større geologisk Udflugt. Til denne sidste bevilgedes 2000 Kr. aarlig, skønt disse Udflugler kun var beregnede paa hvert 3dje Aar, og da man tilmed vendte tilbage til den tidligere Ordning, hvorved Monradisterne og nogle Deltagere i Feriekursus toges med paa Polyteknikernes geologiske Rejser, kunde senere den bevilgede Sum — med stiltiende Samtykke — overvejende bruges til andre Fo rmaa l indenfor Lærerhøjskolens Ramme. Blandt de korte Kursus var det særlig T e g n e k u r s u s ’e r n e , der foranledigede Forhøjelse af Kontoen (1878 et længere Sommer kursus, 1884 Vinterkursus). Næst disse maa nævnes Forøgelsen af Deltagere i Dan skku rsus’et (1873), medens Historiekursus, der k ræ vedes af Folketingets Finansudvalg, kun afholdtes en enkelt Sommer og kun med 3 Deltagere. Forhøjelsen af Kontoen i 1881 med 5000 Kr. ha r sin særlige Historie, som i Korthed maa omtales. Det var oprindelig kun Lærere, der antoges til de forskellige Kursus. Men Oprettelsen af Lærerindeeksamenen (1859) og Op blomstringen af de to Kvindeseminarier i København, den tiltagende Ansættelse af Lærerinder ved Københavns Kommuneskoler og Loven a f 29/3 1867 om Lærerinders Ansættelse havde imidlertid givet Kvin den en hidtil ukend t Betydning i Skoleverdenen. Paa Finansloven for 1873—74 bevilgedes der da ogsaa 4000 Kr. »til Lærerinders videre Uddannelse«, og denne Bevilling fik Plads umiddelbart efter Kursus kontoen. Beløbet brugtes imidlertid til Lærerinders Uddannelse paa Seminarier, og »videre Uddannelse« ombyttedes da ogsaa snart med »Uddannelse« alene. Fo r øvrigt voksede Summen i Løbet af nogle Aar til 10000 Kr., og til den sluttede sig mindre Bevillinger til Fag skoler for Kvinder, Tegneskolen for Kvinder, Kvindelig Læseforening og Antvorskovs Pensions- og Undervisningsanstalt for unge Piger. Men med alt dette var der ikke givet Kvinder Lejlighed til en videre- gaaende Uddannelse i Lighed med den, som Kursusinstitutionen bød Lærerne.
Made with FlippingBook