DanmarksLaereHojskole_1856-1906

25 K i r k e - og U n d e r v is n in g s m in is t e r e n paaviste overfor Høgsbro, at Kon­ toens Nedsættelse nødvendigvis netop maatte gaa ud over de korte Kursus. S. J ø r g e n s e n forsvarede Midlernes Anvendelse til Lærer Rasmussen 1 Tarm, der paa sin Egn udfoldede saadan en Virksomhed som Vejleder i Kemi, at den i det mindste maatte sættes lige med Højskolernes. Ved Afstemningen forkastedes Forslaget om Kontoens Nedsæt­ telse med 39 Slemmer mod 24*). Senere er der aldrig stillet lignende Forslag, og Lærerhøjskolen h a r for saa vidt siden Krigen i 1864 ført en fredelig Tilværelse. Krigsaaret 1864 blev i enhver Henseende en urolig Tid for Kur­ susinstitutionen. Ikke blot droges Sindene de utallige Gange bort fra Bogen til den fortvivlede Kamp for Sønderjylland og Ængstelsen for Danmarks Frem tid ; men ogsaa i Kursus’ets ellers saa rolige Liv og Virken gjorde Krigen umiddelbart Indtryk. Straks efter Frederik VII.s Død ventede man Ufred, og Mon- radisterne maatte være belavede paa at blive indkaldte. De indgav da et Fællesandragende til Krigsministeriet om at komme paa Reserve­ officersskolen, der netop i Dec. 1863 optog et nyt Hold. Krigsmini­ steriet svarede imidlertid, at enten der blev Krig eller Fred, vilde Kursusdeltagerne først blive indkaldte i Jun i 1864. Og samtidig kom der Bud fra Monrad, at alle Mand atter maatte tage fat paa Bogen og se at gøre sig færdig i saa mange Fag som muligt, inden Indka l­ delserne kom. Den officielle Stadfæstelse lod ikke vente længe paa sig. Under 9. Jan . 1864 resolverede Ministeriet, at hvis Deltagerne i det fuldstændige Kursus blev udskrevne til Krigstjeneste, skulde der ufortøvet afholdes Eksamen med dem i Zoologi, Jordbundslære, Matematik, Engelsk og Oldnordisk, medens Prøven i Kemi, Fysik og Botanik udsattes indtil videre. Saa tog man atter Studierne op; men Begivenhederne gav tidt nok andet at tænke paa. Da In tendan ­ turen ikke magtede sit Arbejde, hjalp Monradisterne ofte til, naa r der kom Tog med syge og saarede Soldater. En af dem — Reventlov, senere Overlærer i Grenaa — gik saaledes op i denne Gerning, at han blev kaldt »Underlægen«; for øvrigt havde han allerede som Elev paa Lyngby Seminarium udmærket sig ved frivillig Sygepleje, der havde indbragt ham en Guldurkæde fra Kammeraterne. Saaledes gik Tiden hurtig. Saa kom Eksamenens 1ste Del, og straks efter kom Indkaldelsen. Af Hensyn til Militærtjenesten maatte Hammers- høy, West og Olsen forlade Kursus’et med Udgangen af Juli. Revent­ lov og Kerstens skulde følge efter 14 Dage senere, men blev dog ikke indkaldte, og Hammershøy og West blev straks permitterede, men Olsen vendte førsl tilbage i September. Paa Grund af al denne For- ’) Rigsdagstid. 1863—64, Tillæg B, Sp. 169 f., Folketingets F., Sp. 1491 ff.