DanmarksLaereHojskole_1856-1906

24 man søgte derfor at skaffe Lærere, som kunde undervise heri, og denne Trang tilfredsstillede man paa en særdeles billig Maade. Man har ikke taget de vedkommende lige fra Seminariet; man har tværtimod helst sét, at de har været lidt ude og prøvet deres Kræfter i Skolerne, før man har taget dem herover. Det er iøvrigt mærkværdigt at se den hele Om­ dannelse, der foregaar med disse Mennesker. En Mand f. Eks., der har været Lærer i Kemi ved en højere Bondeskole, møder med Overbevisnin­ gen om, at han er fuldkommen dygtig i dette Fag, men naar 14 Dage er gaaede, er han bleven dybt nedslaaet; de store Forestillinger om, hvad han kunde, er borte, og der indtræder en viss Modløshed, saaledes at han trænger til al Opmuntring; derefter kommer da den ivrige og kraftige Anstrengelse af alle Evner for at faa et solidt Grundlag. Man spejder efter, hvad Samfundet trænger til med Hensyn til Kundskaber, og denne Trang, som ellers ikke vilde afhjælpes, søger man at imødekomme og af­ hjælpe paa en saa billig Maade som muligt. Naar man undersøger denne Sag nøjere, vil man finde, at det er den Fremgangsmaade, man har brugt; men hvis man havde foreslaaet, hvad der er Tilfældet mange andre Steder, at indrette et særligt Seminarium for Købstadlærere, hvis man havde fore­ slaaet Opførelse af Bygninger og Ansættelsen af pensionsberettigede Lærere, hvad vilde man da have sagt? Saa vilde man have betragtet det som et umaadeligt Fremskridt, naar man vilde undvære Bygninger og alle pen- sionsberettigede Ansættelser og lade sig nøje med denne lille Sum, saa vilde den ærede Rigsdagsmand for Holbæk Amts 2den Valgkreds (Tscher­ ning) have vist, at dette netop var noget forstandigt, og at det netop var den Vej, man skulde gaa.« M i n i s t e r e n f o r K i r k e - og U n d e r v is n in g s v æ s e n e t (Biskop E n g e l s t o f t ) : Kontoens Afkortning med 800 Rdl. vilde gaa' ud over netop den Del af Institutionen, som allermest kom hele Lærerstanden til gode, nemlig Ferie­ kurserne, der var en overordenlig stor Velgerning for Lærervirksomheden i det store Samfund. Man var nu ved at borttage den Del af Summen, ved hvilken der udøves den største og den mest vidtstrakte Indltydelse paa Lærerstandens Gerning. H ø g s b r o : Vedrørende Kontoen til fortrinlige Seminaristers videre Ud­ dannelse staar to modsatte Anskuelser overfor hinanden: Tscherning for­ kaster den hele Indretning som en ny Statsanstalt; vi skal ikke tygge hver Bid for de vordende Lærere. Monrad hævder derimod, at det er en overordenlig fortjenstfuld Anstalt, der endogsaa er saa sparsommelig, at man under andre Forhold vilde have modtaget den med Glæde. Ud­ valgets Forslag gaar midt imellem disse Anskuelser; det siger blot: For Øjeblikket kan Beløbet nedsættes med 800 Rdl., og det turde ogsaa være Tilfældet, da Seminarierne nu har udviklet sig og optaget liere ny Lære­ genstande. Det var jo heller ikke nødvendigt at tage netop fra de Skole­ lærere, der kommer ind fra Landet til Sommerkursus; Ministeriet kunde tage Besparelsen andensteds. Han kunde ikke billige, at Monrad forsva­ rede Kursusinstitutionens Gavnlighed ved at henvise til, at ogsaa Højskole­ lærerne havde Del i den; thi Udgiften hertil toges af den Sum, der var bevilget til Højskolerne, men dette var ikke i sin Orden. En ligesaa underlig Sammenblanding var det, naar Lærer Rasmussen, der med Urette fik Støtte til sine Kursus af Højskolemidlerne, brugtes snart til Anbefaling for Højskolekontoen, snart for Seminaristkontoen; det mindede om Torden­ skjolds Soldater i Marstrand.