DanmarksLaereHojskole_1856-1906
23 i Landet, saalænge blev man staaende derved; men naar man har fundet ud, at Seminarister, opdragne paa den her omtalte Maade. er bedst skik kede til at udbrede Oplysning i videre Kreds, saa maa man ogsaa ind rømme dem Plads paa Regensen og Understøttelse af Kommunitetet, og lade Statskassen være fri for denne Udgift. Naar den ene Kirke, som den højtærede Minister mener, bør skænke til den anden, bør ogsaa den ene Undervisningsstiftelse skænke til den anden Undervisningsgren. Her er altsaa ikke Spørgsmaal om at lade noget ophøre, men om at benytte de rette Midler til dets Udførelse og give unge Mænd Anledning til paa rigtig Maade at erhverve de fornødne Kundskaber. Gaar man den Vej, jeg her har angivet, vil man faa tre uddannede for hver een, man ellers faar. Man kunde ogsaa opnaa det samme paa en anden Maade, nemlig ved at udsætte en Belønning paa 5—600 Rdl. for hver den, der beviste, at han havde erhvervet de Kundskaber, her er Spørgsmaal om. Da en hver af disse Lærere nu koster omtrent 1500 Rdl., naar man regner, at nogle dør og andre maaske ikke lykkes, vil man se, at man faar 3 for een ved at gaa denne Vej, og man vil se, at der ikke vil blive Mangel paa dem, saa at man kan undvære det hele Undervisningsapparat. Det kan have været vel udtænkt til at bane Vej for en Bevægelse af denne Art, men det bør ikke vinde Stabilitet; ligeoverfor de mange forskelligartede Skoler, vi har, hører det ikke til. Jeg kan saaledes ikke andet end tilraade, at man tilkende giver sin Mening om, at denne Udgift bør høre op efterhaanden, og altsaa stemme for, at de 800 Rdl. falder bort. Dersom den højtærede Undervis ningsminister vil erklære, at han inden næste Aar vil lade hele Foran staltningen falde bort, skulde jeg for mit Vedkommende frafalde Forslaget«. K onsejespræsident og F inansminister M onrad : »Det var mærkeligt, hvorledes den ærede Taler, som nu satte sig, kom i Modsigelse med sig selv. Han fandt, at det var i sin Orden, om den ene Undervisningsanstalt kom den anden til Hjælp, saaledes at man lagde disse unge Mennesker ind paa Regensen og lod Kommunitetet bestride Udgifterne; men skønt det ikke her er Kommunitetet, er det dog netop en anden Undervisnings anstalt, nemlig Sorø Akademi, der skal besørge det hele og dække Ud giften til disse unge Menneskers Uddannelse. Her er altsaa netop det Tilfælde, han forlanger, at den ene Undervisningsanstalt skal understøtte den anden, med mindre han ikke længer skulde betragte Sorø Akademi som en Undervisningsanstalt, men som en Fond til andre Øjemed. Naar den ærede Taler overvejer dette, haaber jeg, at han stemmer for, at de 800 Rdl. bevilges; thi han har netop selv vist Vejen; thi det, at det er Sorø Akademi og ikke Universitetet, hvorom der er Tale, kan dog ikke i den Grad forandre hans Opfattelse, at han nu skulde erklære sig mod den hele Foranstaltning. Den ærede Taler bemærkede med Hensyn til disse unge Menneskers Uddannelse, at man kunde bruge Realskolerne; men disse er for Børn og for unge Mennesker, hvis hele Undervisning maa være beregnet paa at tilfredsstille en viss Trang, Man har fundet, at der rundt om i Købstæderne var en Trang til Stede til at lære Engelsk; men ved at undersøge Sagen viste det sig, at Børnene vel lærte noget saadant, men ikke det Sprog, som tales i England; det var et ganske ejendommeligt Engelsk, som enhver lavede sig paa sin Maade, og man søgte derfor at imødekomme den tilstedeværende Trang ved at uddanne Lærere, der kunde udtale Engelsk, saaledes som det tales i England. Fremdeles mærkede man, at der var Trang til Undervisning i Tegning;
Made with FlippingBook