DanmarksLaereHojskole_1856-1906

22 Det er en Fejl, at vi, for at faa Seminarieeleverne bedre underviste, giver ud af Statens Penge ud over, hvad der ellers gives til Undervisning. Hver enkelt Elev, som opdrages paa denne Maade, koster Staten 12 —1300 Rdl. Det er dyrt købte Lærere for Staten. Hvoraf kommer denne Fremgangs- maade? Den kommer i en væsenlig Grad deraf, at Regeringen vil blive ved at praktisere Undervisningsvæsenet overalt. Der føres endog i Køb­ stæderne Kamp med de private Forsøg paa at holde Skoler. Der er, tror jeg, i Næstved en privat Skole, der ligger i stadig Strid med den offenlige, og naar det ikke er kommet til Gadekamp dér, saa kommer det af, at Indbyggerne dér er velvillige Mennesker........... Dersom de private Skoler fik frit Spil, og man tog det offenlige Skolevæsen bort, hvor der er pri­ vate Skoler, eller holdt det indenfor den egenlige Almueskoles Omraade, saa vilde man komme ud over disse Vanskeligheder. Den Betragtnings- maade at ville paatage sig at skaffe Folks Børn underviste bedre end For­ ældrene vil, er en urigtig Opfostring af Befolkningen. Lad Befolkningen gaa nogenlunde sin egen Vej, den finder nok Midler til at skaffe sig de Kundskaber, den behøver. Naar man ved flere af de store Latinskoler — og jeg tror, at det efterhaanden vil blive Tilfældet ved enhver af dem — har Realundervisning og Lærere til at give Undervisning i Realvidenska­ berne, saa maa enten Undervisningen i disse Skoler være overordenlig død, eller ogsaa maa Seminarister ved disse Skoler kunne faa den her forlangte Undervisning, saa at de ikke behøver at samles her i København i specielle Instituter for at kultiveres deri. Man ligesom tygger hver Bid for dem, for at deres Tænder ikke skal gaa itu. Men tror man, at dette er den rette Maade at uddanne de Mænd paa, der skal give Undervisning? Nej, de skal bruge de almindelige Midler til at udvide deres Kundskaber og lidt efter lidt i ubetydelige Stillinger vænne sig til at undervise Børn. At tage en Seminarist, fordi han paa Seminariet har været flittig og lagt gode Evner for Dagen, og straks sætte ham hen i et saadant Institut, et saadant Drivhus, for derpaa at benytte ham til en Borgerskole som Lærer, det er et Misgreb, det er at give ham falske Ideer om hans egen Dygtig­ hed, det er at ofre for mange Penge paa et enkelt Menneske, som man ikke véd om, hvordan han vil trives, og hvad han vil blive til. Det er paa Grund af dette, at jeg vil stemme for Nedsættelsen med 800 Rdl., for derved at antyde, at denne hele Maade at gaa frem paa maa faa en Ende. Man maa komme derhen, at vort Undervisningsapparat her i Lan­ det, der er saa stort og vidtløftigt, uden den Art kunstige Midler kan frembringe den fornødne Udvikling af Kunst og Videnskab. Kan det ikke naas, saa er det et Bevis for, at det ikke er ordnet paa den rette Maade. Den ærede Minister vil sige, at det er godt for disse 11 eller rettere sagt 4 — thi flere er der ikke blevet uddannet i de halvtredje Aar — unge Mennesker at være her i Byen, hvor Videnskaberne dyrkes med større Omhu, og hvor visse Fag alene kan læres, jeg vil f. Eks. nævne Kemi, og at han derfor haaber, at vi vil give dem, jeg tror det er 20 Rdl. om Maaneden. Maa jeg nu spørge: Er der ikke Regensen, som han kan lægge dem ind paa og dér give dem frit Hus og Brænde, og hvorfor skal man saa give dem mere end 10 Rdl. dertil? Enten behøves disse unge Mennesker ikke for Videnskabs og Oplysnings Udbredelse, eller ogsaa maa de Instituter, som allerede bestaar, kunne afgive de fornødne Midler til deres Uddannelse. Saalænge man antog, at kun de, der havde banet sig Vej ad den latinske Bane, kunde være skikkede til at udbrede Optysning