DanmarksLaereHojskole_1856-1906

250 Men medens paa Lærerhøjskolen al Undervisning er fri, tilbyder »Pædagogium« kun Wiens Lærere fri Undervisning; alle andre maa betale. Lærerhøjskolen har tilmed de mange Stipendier til Deltagerne. Og paa »Pædagogium« er særlig de ordinære Deltagere bundne af en Plan, der ikke tillader ret megen Bevægelighed: først har de 2 Aar teoretisk og praktisk Pædagogik, dernæst for 2 Aar bundet Valg mellem 3 faste Faggrupper1). Paa Lærerhøjskolen er der derimod Frihed i Fagvalg, og det gælder baade Aarskursus’et og de korte Kursus. Som oftest er i Udlandet Foranstaltningerne for Lærernes Videreuddannelse begrænset til korte Kursus, nogle Steder saaledes, at Lærerkredse selv slutter sig sammen for at faa Kursus oprettet. Der er noget tiltalende og værdifuldt ved at Lærerne selv tager Ini­ tiativet i denne Sag — indenfor Lærerhøjskolens Historie er der som ovenfor set flere Træk af samme Art — ; men der naaes selvfølgelig ikke det, som en fast og omfattende Læreanstalt kan yde. Korte Universitetskursus kan ogsaa vanskelig opnaa tilsvarende Værd. De kan have deres Fortrin; men som Regel kan de ikke afpasse Stof og Arbejdsmaade saa nøje efter Lærernes Behov som de faste Lærer­ kursus. Er disse en dyrere Indretning, saa er de til Gengæld den Form for Lærernes Videreuddannelse, som arbejder sikrest og naaer videst — eller i det mindste dybest. At Lærerhøjskolen da har faaet stor Betydning, det siger sig selv. Det vil være vanskeligt at udmaale al den Gavn og Glæde, den har skaffet den danske Lærerstand. I det sidste Aarti har tilmed baade Aarskursus’et og de korte Kursus samlet en Mængde i s l a n d s k e og flere f ær i n g s k e Lærerinder og Lærere, til Forøgelse af Dygtigheden for dem selv, til Styrkelse af Samfølelsen med Danmark og til Udvik­ ling af de danske Kursusdeltageres Kendskab til og Interesse for det fjerne Nord. Ogsaa for S v e r i g e og N o r g e har Højskolen i de senere Aar umiddelbart kunnet være til lidt Nytte, idet den har modtaget Lærere fra Broderlandene til fri Undervisning. Selv fjernere Lande har enkelte Gange sendt Deltagere til de danske Statskursus. Det vil ses af føl­ gende Oversigt over de Udlændinge, hvem Kursus er tilstaaet:

N o r d m æ n d :

1893: 1 Havebrug. 1894: 2 Havebrug. 1896: 1 Havebrug. 1899: 1 Havebrug.

1903: 1 Tegning. 1904: 1 Tegning, 1 Gymnastik. 1905 : 1 Engelsk, 2 Tegn., 1 Frugtanv. 1905 — 6: 2 Aarskursus i Historie og

1902: 2 Tegning, 1 Havebrug.

Dansk, med Bifag.

l) H. Olrik, Højere Seminarier i Frankrig og Tyskland samt Fortsættelseskursus i Schweiz og Østrig (1895) S. 52 f.