DanmarksLaereHojskole_1856-1906

251

Svenskere:

1899: 1 Tegning. 1901: 1 Gymnastik. 1902: 1 Tegning, 1 Havebrug.

1905— 6: 1 Aarskursus i Gymnastik (vedk. Lærerinde fik Forfald), 1 tog Del i Aarskursus’et 4 Maaneder.

A nd r e : 1 h o l l a n d s k Lærerinde og 1 Lærer fra r u s s i s k Po l e n har været Elever paa Aarskursus’et i Gymnastik, 2 e n g e l s k e Lærerinder bliver det 1 9 0 6— 7. Mere betyder det dog maaske, at talrige fremmede Skolemænd og Lærerinder kommer for at gøre sig bekendt med Lærerhøjskolens Organisation og som Gæs t e r overværer Undervisningen paa Aars­ kursus’et. Endog fra et saa fjernt Land som Rumænien er der kom­ met Besøg. Selve Norden har dog Forrangen. Paa en Tid, hvor der ikke forelaa anden trykt Redegørelse for Kursusinstitutionen end Fjords Indberetning af 1866, som tilfældig blev offenliggjort i et Pro­ vinsblad, gav Folkeskolelærer F r id t ju v B e r g , nu Sveriges Kirke- og Undervisningsminister, en Skildring af de danske Kursus (»Verdandi« 1883). Og ledende Personligheder indenfor det svenske og det norske Skolevæsen har for kortere eller længere Tid studeret Lærerhøjskolens Virksomhed; under det nordiske Skolemøde i København 1905 ind­ fandt Deltagere fra Finland, Norge og Sverige sig paa Højskolen for at se den og høre Forstanderens Redegørelse for dens Indretning og Plan. Skolen har saaledes sin lille Del i den pædagogiske Skandi­ navisme, der har vist sig at være nordisk Samfølelses stærkeste Baand. I Aarenes Løb er der for øvrigt ogsaa modtaget talrige danske Gæster, der ønsker at høre paa Undervisningen eller se paa Virksomheden i Skolekøkken- og Gymnastikafdelingerne. De første Kursus blev for halvhundred Aar siden oprettet for at udfylde tilfældige Huller i Seminarieuddannelsen, og mange mente, at ctenne Opgave snart maatte være løst, og at Kursus’erne hurtig maatte bortfalde. Men det gik anderledes. Den almindelige Lærer­ uddannelse forbedredes i høj Grad, og dog blev Kursusinstitutionen ikke overflødig; den voksede sig tværtimod større og stærkere med Aarene. Heraf tør man tage Varsel. Hvor meget end den grund­ læggende Læreruddannelse i Fremtiden monne højnes, vil Lærerhøj­ skolen ligefuldt have sin Gerning at gøre. Kan den bygge paa en højere Grundvold, saa meget des bedre; derved hæves den selv. Altid vil den kunne give ny Kundskab. Altid vil den kunne byde ny Arbejdsmaade, det selvstændige Studium, som den grundlæggende Læreruddannelse aldrig kan naa at give. Altid vil den kunne skaffe videre Syn og den Friskhed, som Fordybelsen i det enkelte Fag fører med sig. I den Tid, som svandt, har der gennem Lærerhøj­ skolen udviklet sig et ejendommeligt Stykke dansk Kultur, som vor