DanmarksLaereHojskole_1856-1906

189

slet ikke Kursus. Lærer var Dr. phil. W. M o l l e r u p (jfr. S. 87). Han fulgte sin Metode fra Aarskursus’et; men da Deltagerne var saa faa, lempede han sig dog meget efter deres Ønsker. I én Ferie lielligedes Timerne saaledes for største Delen til Kunsthistorie, fordi Deltagerne bad derom. Efter at Dr. Mollerup i Efteraaret 1896 var bleven Direktør for Nationalmusæets 2den Afdeling, opgav han at undervise paa det korte Historiekursus. Siden 1897 ha r Dr. phil. P. M u n c h (S. 113) været Kursus’ets Lærer. Den historiske Interesse er imidlertid vokset hos Lærerstanden, og Kursus’et er slaaet ypperlig an. I intet andet Fag er Ansøgertallet vokset saa hurtig, og i intet andet af Hoved­ fagene staar Ansøgerne gennemsnitlig saa højt, hvad Kvalifikationer angaar. Adskillige Lærere, der har Fortjenester som historiske For­ fattere, har søgt til dette Kursus. Kursus’et strækker sig over 2 Sommerferier og holdes efter føl­ gende Plan: Der begyndes med en Oversigt over de vigtigste nyere danske og norske Historieværker som Vejledning for Deltagerne til Læsning under Kursus’et og senere. Dernæst gennemgaas Grundsæt­ ningerne for historisk Kildekritik (Kr. Erslevs Bog). Efter dette skildres en Række Tidsafsnit, som frembyder særlig Interesse, og hvor Opfattelsen af Udviklingens Karaktér er ændret særlig stærkt ved den sidste Menneskealders Forskninger. Herunder behandles bl. a . : den romerske Kejsertid; den romerske Kulturstats Opløsning; Lensvæsenets Oprindelse og Karaktér; Renæssancen; Tilstanden i Tyskland før den lutherske Reformation; den franske og den engelske Statstype i 17.—18. Aarh.; Tilstanden i Frankrig før 1789; dgn store Revolutions Resultater. Til denne Gennemgang af historiske Typer bruges 3 Uger. Den sidste Uge af 1ste Kursus og hele 2det Kursus bruges til en mere samlet Gennemgang af Verdenshistorien og Nor-, dens Historie efter 1814, saaledes at der især lægges Vægt paa den indre politiske og sociale Udvikling. Gennemgangen har Foredrags Form, dog med talrige Spørgsmaal fra Deltagerne og indgaaende Drøftelse af disse Spørgsmaal. Fra 1906 har dog J. A. Fridericias Oversigter over Verdenshistorien 1814—66 foranlediget, at dette Tids­ rum i højere Grad behandles i Samtaler, hvorved der vindes Tid til mere indgaaende Forelæsninger over Tiden efter 1866. Det var i Overensstemmelse med Deltagernes Ønske paatænkt at skaffe Historiekursus’et en Udvidelse, idet der i en tredie Sommer­ ferie skulde gives en supplerende Undervisning i Danmarks Statsfor­ fatnings- og Statsforvaltningsret; men Sagen strandede. Da der i flere Maader knytter sig Interesse til Forhandlingerne herom, ikke mindst