DanmarksLaereHojskole_1856-1906

188 (S. 111), og siden 1895 har Undervisningen hvert Aar været ham overdraget. Kursus’et strækker sig over 3 Sommerferier. Efter sit Anlæg svarer det til Engelsk-Undervisningen paa det etaarige Kursus, men med et mere udpræget praktisk Tilsnit; Litteraturhistorie gennemgaas saaledes ikke, hvorimod Taleøvelser i de sidste Aar har spillet en noget større Rolle. Fransk ha r aldrig ført nogen blomstrende Tilværelse paa de korte Kursus, formodenlig paa Grund af Fagets beskedne Stilling ved Realskolerne. Kun 1876—1901 fandtes det i Fagrækken og altid med et ringe Tal af Deltagere. Disse var oftest Skolebestyrerinder eller Lærerinder ved højere Pigeskoler; dog træffer man ogsaa nogle Realskolelærere og i 1877 Forfatteren Anton Nielsen, som da var Højskoleforstander. Det er tydeligt nok ikke for Skolens Skyld, at han har faaet denne Undervisning. Læreren har bestandig været Cand. phil. O s c a r A r la u d (S. 66); 1879 overtog Premierløjtnant E. M a r c u s s e n enkelte Timer. Kursus’et strakte sig over 3 Sommerferier. I de senere Aar har der slet ikke været Ansøgere om det. Historie. Det er ovenfor S. 165 f. fortalt, hvorledes Fjord ihærdig gjorde Modstand mod Tanken om et Historiekursus. En ren Undtagelse var det, at Forstander Rosendal og et Par andre Deltagere (der mærkelig nok ikke nævnes i Fjords Indberetning til Ministeriet) i 1874 fik Historiekursus hos Mag. C. E. S e c h e r , 2 Timer om Dagen. Som det var at vente, gav han spredte Træk af Danmarks indre Historie efter Reformationen; det svarede til hans Hovedskrift (S . 185). Men der manglede al Antydning af Plan. Det vestindiske Handels­ selskabs Historie, Slavehandelen, Vornedskabet, Uddrag af Eske Broks Dagbøger, Otto Sperling, Valkendorff, Hans Svane, Københavns Rettig­ heder efter 1660, Højesteret, Badstuer, Selskabelighed i 17. Aarh., økonomiske Forhold efter 1660, Falster og Holberg, Kulturplanter (her gik han undtagelsesvis ud over Danmarks Grænser), Folkeløn- ninger til forskellig Tid, Læge- og Apotekervæsen, Bøddelen, — alt kastedes mellem hinanden. Secher var slet ikke Herre over sine omfattende Kundskaber og maatte holdes paa rette Vej ved sine Ele­ vers Spørgsmaal, men saa kunde han paa sin Vis yde meget. Et Krydderi var hans voldsomme Sænneninger; det livede op, naar han rasede mod Kristian II og Kristian IV (Meddelelse af Højskolefor­ stander Rosendal). Først med 1892 optoges Historie for Alvor i Fagrækken, men havde i Begyndelsen kun ganske faa Deltagere; i 1894 afholdtes der