DanmarksLaereHojskole_1856-1906

190 derved, at et Lærerhøjskole-Anliggende her for en Gangs Skyld er naaet til Forhandling i Landstingssalen, skal der et Øjeblik dvæles ved denne Sag. Paa det etaarige Kursus var der uden særlig Bevilling oprettet et Kursus i Danmarks Statsforfatnings- og Statsforvaltningsret (S. 104), og Kursus’et havde vist sig meget gavnligt. Forstanderen foreslog da, at en tilsvarende Undervisning indrettedes paa de korte Kursus. Kultusminister J. C. C h r i s t e n s e n sympatiserede med Sagen og stillede inden Folketingets 2den Behandling af Finanslovforslaget for 1902—3 Forslag om en Bevilling til dette Kursus. I Ministeriets Skrivelse hedder det bl. a.: »Som det fremgaar af Indstillingen, har der ved Undervisningen i »Samfundslære« vist sig Trang til, at dette Fag ændres og udvides saa­ ledes, at det foruden den almindelige økonomiske Udvikling og de almin­ delige Samfundsideer i deres historiske Udvikling kommer til at omfatte Læren om de vigtigste Retsforhold og Retsinstitutioner, der danner Grund­ laget for den bestaaende Retsordning, for at der derigennem kan gives de Lærere, der søger Oplysning paa detle Omraade, den fornødne Kendskab til og Forstaaelse af det Samfunds Ordning, der omgiver dem, og om hvilken det vil være af Betydning for Skolen, at de ved given Lejlighed kan meddele Skolebørnene Oplysninger, ligesom Lærernes Kundsliab paa dette Omraade i Almindelighed kan give dem et videre og klarere Syn paa Samfundslivet og dermed ny Impulser til deres Gerning. Medens Udvidelsen af Undervisningen paa dette Omraade allerede med Ministeriets Approbation har fundet Sted ved Stalens etaarige Kursus, hvor det kunde ske, uden at der hertil krævedes nogen ny Bevilling, vil der ikke med den sædvanlige Bevilling kunne oprettes særlige Kursus i dette Fag af det angivne Omfang ved de korte Kursus, uden at der hertil stilles et yderligere Beløb til Disposition, hvilket, naar blot 15— 17 Lærere ad Gangen skulde have Adgang til denne Undervisning, vil medføre en Merudgift af 2000 Kr.« Folketingets Finanslovudvalg tiltraadte Forslaget, og ved Finanslovens 2. Behandling anbefaledes det af Ordføreren, J. J e n se n , der ganske vist udtalte Udvalgets Betænkelighed ved de mange Emner, det ny Kursus skulde omfatte, men paa den anden Side tolkede dets Tillid til Styrelsen ogsaa i saa Henseende. Forslaget vedtoges dernæst, men i Landstinget rejstes der Modstand imod det. Ordføreren, P. G. C. J e n se n , regnede en Bevilling til Statsretskursus for at høre til de unødvendige Udgifter; man burde ikke anvende 2000 Kr. til Ansættelse af en særlig Lærer i dette Fag [Ordføreren havde her misforstaaet Forslaget], da Faget dog ikke skulde doceres i Skolerne, og Læreren i hvert Tilfælde kunde skaffe sig de fornødne Kundskaber ved Selvstudium. Hertil svarede Kultusminister J. C. C h r is t e n s e n : Bevillingen paa 2000 Kr. skulde ikke anvendes til Lønning af en Lærer,, men som alle øvrige Kursusbevillinger dels til Stipendier, dels til Lærerlønning. Denne Bevil­ ling var meget ønskelig og vilde gøre Nytte. Allerede nu var der paa det etaar. Kursus Undervisning i Faget. »Højskolelærerne faar jo i deres Uddannelsestid ikke nogen Undervisning om vort Lands Retsinstitutioner eller Statsret og Forvaltningsforhold, men dette bør dog være en Del af