DanmarksLaereHojskole_1856-1906

127 største Forfattere, især J. P. Jacobsen, Drachmann og Pontoppidan. 6° D en n o r s k e L i t t e r a t u r 1814 — o. 1890 gennemgaas ret ud ­ førlig. 7° Der gives endelig p æ d a g o g i s k V e j l e d n i n g ved Øvelser i Gennemgang af fortællende Digte o. 1., til praktisk Undervisnings­ brug. Da der i 1895 indførtes Elevforedrag i Historieundervisningen, blev delte straks efterlignet ved Undervisningen i Modersmaalet og har til sine Tider spillet en meget stor Rolle (30—40 Foredrag om Aaret). Selvstudiet og det indgaaende Arbejde paa egen Haand er derved fremmet stærkt. De fleste Elevforedrag har omfattet litterære Emner, mest fra det 19. Aarhundreds Digtning, undertiden dog Emner som »Snorres Edda«, »Laxdælasaga«, »Egil Skallegrimssøn«, »Tyrfing- sagnet«, »Oehlenschlægers Helge sammenlignet med Rolv Krakes Saga«, »Alfer og Ellefolk«, »Legendeviserne«, »Marsk Stigs Visen« osv. Færre i Tal er Foredragene over sproglige Emner; dog er der be­ standig holdt enkelte Elevforedrag af denne Art: »Runeskriftens Historie«, »Fremmedordene og Modersmaalet«, »Skriftsprog og Tale­ sprog«, »Hvad er Sprogrigtighed?«, »Sprogets Magt over Tanken«, »Om grundordsløse Sætninger«, »Om Folkeetymologi« osv. Paa d e t m i n d r e D a n s k - K u r s u s er Valget af Emner end mere foranderligt. Saa meget kan siges, at de 4 Timer ugl. som Regel deles ligelig mellem S p r o g og L i t t e r a t u r . S p r o g h i s t o ­ r i e n tages mindre udførlig og sædvanlig uden Oldnordisk som Grundlag, hvorimod G r a m m a t i k og An a l y s e oftest er taget ud- førligere end paa det større Kursus, hvorfor ogsaa Deltagerne i dette liar faaet Adgang til disse Timer. N o r s k L a n d s m a a l er ogsaa blevet dyrket paa denne Afdeling. Af L i t t e r a t u r e n tages forskel­ lige Emner, et Aar en særlig udførlig Gennemgang af Holberg, til andre Tider Danmarks Digtning 1800—1850, oftere Digtningen efter 1870 og den nj^ere norske Digtning, stundom mere samlede Over­ sigter. Men den samme Grundregel gælder her: L i t t e r a t u r e n s e l v gaar langt forud for Litteraturhistorien. Ogsaa her er der givet sær­ lige Opgaver og holdt Elevforedrag, men i mindre Omfang. For i nogen Udstrækning at give Dansk-Eleverne Lejlighed til at høre god Dansk- Udtale havde Ministeriet fra 1895 fastsat, at de udenbys af dem havde fri Adgang til Det kgl. Teaters Forestillinger, saaledes at hver Dag 1 af dem kunde afhente Billet ved Kassen. Med 1901 kom im idlertid den store Reduktion af Fripladser, hvormed denne Ret ogsaa bortfaldt. Kultusminister J. C. Christensen søgte i Rigsdagssamlingen 1901—2 at faa Kursuskontoen forhøjet med en Revilling til Teaterbilletter til de samme, som hidtil havde haft fri Adgang; men Folketingets Finansudvalg var imod det, og Sagen maatte opgives. Svensk var i de første Aar indbefattet i Dansk-Undervisningen, men blev i 1898 selvstændigt Fag med 2 Timer ugl. Undervisningen afviger en