DanmarksLaereHojskole_1856-1906

126 Den hele Undervisning i dansk Sprog med tilgrænsende Emner tager gennemsnitlig 4 Timer ugl. c. Litteratur. Det tilsigtes just ikke at gennemgaa den hele Litteratur historie. Dette behøves nemlig ikke; Deltagerne har som Lærere i Modersmaalet tilstrækkelig Oversigt, og en Forøgelse af det litteraturhistoriske Stof med en Del Navne og Aarstal vilde være lidet nyttig. Derimod lægges der Vægt paa at give Vejledning til Anven­ delse af de litteraturhistoriske Kundskaber og fremfor alt paa en mere indtrængende Fordyben i L i t t e r a t u r e n s e l v og et rigere Udbytte af den. Det er ikke Udvidelsen, men Uddybelsen af Kundskaberne, som staar i første Linje, og det er ikke den ydre Tilegnelse, men Selvstudiet, alt kommer an paa. De forskellige Litteraturafsnit be­ handles derfor efter meget forskellig Maalestok. F. Eks. tages Tiden mellem Folkeviserne og Holberg meget kort, ja udelades stundom lielt, medens Holberg og Oehlenschlæger gennemgaas meget udførligt. Over alt betones Forbindelserne med Verdenslitteraturen. Man holder sig ikke strengt til dansk Litteratur, men tager navnlig den n o r s k e Litteratur med i tilsvarende Omfang. Da man ikke binder sig til de samme Emner, fordi Stoffets Behandling er væsenligere end Stoffets Omfang, er det vanskeligt at give en Oversigt over, hvad der tages med. Omtrentlig kan det opgøres saaledes: 1° De o l d d a n s k e Sagn og d e n o l d n o r d i s k e L i t t e r a t u r samt Oversigt over N o r d b o e r ­ n e s G u d e t r o og R u n e r n e . Til en viss Grad slutter Undervisningen sig til den sproglige Læsning af Oldnordisk. Særlig gennemgaas den ældre Edda og flere af Sagaerne. 2° D en æ l d r e d a n s k e L i t t e r a ­ t u r med Hovedvægten lagt paa F o l k e v i s e r n e . 3° Fyldig Gennem­ gang af Ho l b e r g tilligemed de største Digtere i 18. Aarhundreds Slut­ ning. 4° G u l d a l d e r e n og d e n e f t e r f ø l g e n d e Digtning, der ind­ ledes med en omhyggelig filologisk-æstetisk Gennemgang af Oehlen- schlægers St. Hans Aften Spil, hvorved der tillige lægges Vægt baade paa Tilbageblik og Fremblik. Derpaa analyseres andre af Oelilen- sehlægers Hovedværker, og der gives udførlig Fortolkning af dem, hvorpaa en Række af typiske Digterværker behandles paa tilsvarende Maade, f. Eks. Grundtvigs »Paaskeliljen«, Ingemanns »Holger Danske«, Blichers »E Bindstouw«, Poul Møllers »Lægdsgaarden i Ølsebymagle«, Heibergs »En Sjæl efter Døden«, Hertz, »Svends Dyrings Hus«, nogle af H. C. Andersens Æventyr osv. Litteraturen ved Midten af Aar- hundredet tages mindre udførligt, dog med indgaaende Gennemgang af Værker som Chr. W inthers »Hjortens Flugt«, Paludan-Mullers »Adam Homo«, Goldschmidts jødiske Fortællinger, Kierkegaards »Enten— Eller«, E. S., »Phantasterne«, Hostrups Studenterkomedier osv. 5° Den n y e r e d a n s k e L i t t e r a t u r tages mere kortfattet; dog gives der ogsaa her i Reglen Analyse af Hovedværker med Karakteristik af de