DanmarksLaereHojskole_1856-1906

96

ansloges til 35000 Kr. om Aaret, altsaa kun 3000 Kr. mere end der var bevilget til det etaarige Realskolelærerkursus. — Frk. Zahle kræ­ vede endnu en 5te Faggruppe til Uddannelse af Lærere i Religion; Kommissionens øvrige Medlemmer betragtede denne Gruppe som min­ dre nødvendig foreløbig 1). Ministeriet gav Forslaget sin Tilslutning — med Hensyn til Spørgs- maalet om Faggruppernes Tal fulgte det Flertallet — og forelagde Rigsdagen 1893—94 Planen om Fortsættelsesseminariets Oprettelse, idet man ønskede en Forhøjelse af Kursusbevillingen med 9000 Kr., nemlig 3000 Kr. til Forhøjelse af Bevillingen til det etaarige Kursus og 6000 Kr. til Skadesløsholdelse af de korte Kursus, der i en Aar- række havde nydt godt af Overskuddet fra det etaarige. Kommis­ sionens Betænkning aftryktes i Anmærkningerne til Finanslovforslaget. Straks ved Finanslovens 1ste Behandling i Folketinget begyndte en livlig Forhandling3). F a l k e n s t je r n e : Den foreliggende Betænkning var meget interessant at læse. Kursuskontoen havde hidtil fundet en underlig planløs Anven­ delse og var en lille Smule til Genstand for Latter rundt om i Landet; Folk mente, at Pengene rullede i forbavsende Grad. Det var derfor over­ ordenlig betimeligt, om man kom til fastere Former med disse Kursus, og Tal. sympatiserede i høj Grad med Tanken i Kommissionens Betænk­ ning, derimod ikke med Ordet Fortsættelsesse/n inarium . Imidlertid vilde det være uheldigt, om en saa vigtig og betydningsfuld Sag afgjordes ved en Anmærkning paa Finansloven; den krævede et særligt Lovforslag. K la u s B e r n t s e n kunde heri slutte sig til Falkenstjerne: et særligt Lovforslag maatte til. »D e r springer let en hel Del Embedsmænd ud af det«, og finansielt vilde det faa mere vidtrækkende Følger end man anede. Hellere maatte man først i'eformere Almueskolen. En særlig Uddannelse af Seminarielærere var lidet væsenlig, da denne Klasse Læ rere var saa faatallig. Og skulde man gøre noget særligt for Overlærere og Inspektører, som man dog var lidet glad for ved Skolerne? I Forvejen var der i vort lille Land altfor meget Jag efter Eksamener. Der var at Grund til at tage en bedre Anvendelse af Midlerne under Overvejelse, men det burde være til Gunst for de korte Kursus, der ikke var »latterlige«, som a f Falken­ stjerne udtalt, men til stor Gavn og Glæde for Lærerne. F a l k e n s t j e r n e værgede sig imod at have latterliggjort de korte Ku r­ sus; han havde blot omtalt den Opfattelse, at der ødsledes med Statens Penge. Rs. N ie ls e n : L ad Sagen hvile lidt endnu. Inden 2den Behandling af Finansloven havde Folketingets Finans­ lovudvalg skaffet sig indgaaende Oplysninger om Udgifterne til det etaarige Kursus, og hvad hver Deltager gennemsnitlig kostede Staten. Disse Tal skulde ikke støtte Realskolelærerkursus’et. Paa den anden Side gavnede de heller ikke dets paatænkte Afløser, idet man for-

J) Rigsdagstid. 1893— 94, Till. A, Sp. 334 ff. »V o r Ungdom c 1894. S. 317 ff. 2) Rigsdagstid. 1893— 94, Folketing. F., Sp. 189 f., 214 ff., 256, 281.