DanmarksLaereHojskole_1856-1906

97

inodede, at ogsaa Fortsættelsesseminariet var for kostbart anlagt. Dertil kom, at hele den politiske Stilling var ugunstig for det ny Forslag, — det var Ministeriet Estrups sidste Dage. At »Det pæda­ gogiske Selskab« paa et stærkt besøgt Møde gav Tanken om et Fort- sættelsesseminarium en varm Tilslutning, fik under disse Forhold intet at sige. Ved Folketingets 2den Behandling af Finansloven var da Forslagets Skæbne allerede beseglet1): O r d f ø r e r e n ( H a r a l d H o lm ) gav Udsigt over Kursus’ets Historie og paaviste med Tal, at det var et dyrt Kursus. »M an har været inde paa en Vej, der er gal. I Stedet for at se efter, hvad der er naturlig Trang til, og saa søge at imødekomme denne Trang, har man ved Kunst villet opelske en Undervisning, som der i Virkeligheden ikke har været tilstræk­ kelig Trang til«. Dette er man fra alle Sider kommet til Erkendelse af, og derfor er Forslaget om Fortsættelsesseminariet kommet. Dette skal ganske vist kun koste 3000 Kr. mere end der er bevilget til Etaar. Kursus, men rigtignok langt mere ud over hvad der er brugt. Og det hele vil blive dyrere end beregnet m. H. t. Lokaler. Der kunde ogsaa indvendes adskilligt mod Planen: Hvis det 1ste A ar skal anvendes paa Alménuddan- nelsen, saa maa den almindelige Seminariedannelse være slet, og saa maa den først og fremmest hæves. Endvidere vil der ad denne Vej laves en højere og en lavere Rangklasse for Lærere. Desuden bø r man staa frit i Valget af Seminarielærere og Skoleinspektører. Udvalget foreslaar derfor at stryge Kontoens Forhøjelse med 9000 Kr., men har ikke taget endelig Stilling til Spørgsmaalet om det etaarige Kursus’es fremtidige Form eller om det overhovedet burde opretholdes. Der var dog i alt Fald næppe Grund til at give Deltagerne saa store Stipendier. W i l l . S c h a r l in u havde sluttet sig til det øvrige Udvalg. Tanken om et Fortsættelsesseminarium tiltalte ham, men det var for kostbart. Han kunde imidlertid ikke tiltræde Har. Holms Ord om at Fortsættelsessemi- nariets Alménuddannelse skulde vidne om, at den almindelige Seminarie­ dannelse var ringe. K u l t u s m in is t e r G oos tog Forslaget tilbage. »Jeg skrinlægger natur­ ligvis for mit Vedkommende dermed ikke Tanken. Jeg betragter denne Sag som en meget vigtig og betydningsfuld, ja en af de betydningsfuldeste Reformer paa Skolevæsenets Omraade, om end ogsaa her kun indirekte, og jeg har til Hensigt paa anden Maade at komme til Rigsdagen om Sagen, muligvis gennem et Lovforslag i næste Sam ling«. Fortsættelses- seminariet udfyldte et H a l i vor Læreruddannelse. Stipendierne kunde maaske mindskes. K l a u s B e r n t s e n : En Sag af denne Rækkevidde maatte ikke afgøres paa Finansloven. Man var »meget pludselig og næsten aldeles ubemærket« gaaet fra de Monradske Kursus til Oprettelsen af det etaarige Realskole­ lærerkursus. Sagen var først kommen frem ved Finanslovens 3. Rehand- ling, og kun Ordføreren havde ofret den en lille Bemærkning. »Ikke en Gang den daværende Minister for Kirke- og Undervisningsvæsenet skænkede Sagen saa megen Opmærksomhed, at han omtalte dette Forhold med et eneste O r d .......... D er var næppe heller noget Medlem her i Salen, der *) V o r Ungdom 1894, S. 31(5 tt'. Rigsdagstid. 1893— 94, Folket. Forh., Sp. 2218 ff., 2241, 2268 ff., 2284 ff., 2338 f., 2364. H. O lrik : Danm. Lærerhøjskole. . 7