DanmarksHovedstadKøbenhavn_4

591978225

978225

101 KØBENHAVNS KOMMUNES BIBLIOTEKER

DANSKE KØBSTÆDERS HISTORIE OG DERES ERHVERVSLIV REDIGERET AF O. HO UG A A R D OG A. W EDDERKOP HED EGAARD

DANMARKS HOVEDSTAD KØBENHAVN

UNDER MEDVIRKNING AF F OR F AT T ER E N KNUD BOKK E NH E U S E R

' IV DEL

C2SO

UDGIVET AF D A N S K H A N D E L & I N D U S T R I F O R L A G KØB ENHAVN

» osthyk : »/i. 0«0A*FR*ENCKEt.*OI>,

DANMARKS HOVEDSTAD K Ø B E N H A V N IV

A/S Oscar Fraenckel & Co.s Bogtrykkeri

DANSKE KØBSTÆDERS HISTORIE OG DERES ERHVERVSLIV REDIGERET AF O. H O UG A A RD OG A. W E D D E R K O P H E D E G A A R D

DANMARKS HOVEDSTAD KØBENHAVN

U N DER M EDV IRKN IN G AF F OR FATT ER EN KNUD BOKKENHE US ER

IV. DEL

UDGIVET AF DANS K HAND E L & INDUST R I F O R L A G KØBENHAVN

•: , , v.’ïf?

D et kgl. Teater.

IV. KØ B ENHAVN S TEATRE EATER INTERESSEREDE har Københavnerne altid vseret, selv om de ikke alle Dage har sat Skuespillerne i Kaste med sig selv, men regnet dem for hørende til udenfor det borger­ lige Samfund, har de dog stadig været deres Kæledægger, og deres Selskab har været søgt af mange flere, end Tilfældet plejer at være med andre Samfundsklasser.

Naar Skuespillerne i gamle Dage — fra Holbergs Tid til henad Midten af det nittende Aarhundrede — regnedes for staaende udenfor det gode borgerlige Selskab, selv om dette søgte Omgang med dem, kan man ikke helt give Skue­ spillerstanden selv Skylden derfor; det ligger i dens ydre Forhold. Det atholde Teater var i gamle Dage en saa daarlig Forretning, at det var umuligt at lønne Kunstnerne, som de fortjente det; de var nødvendigvis hen­ viste til at supplere deres Gager ad anden Vej; Mændene gjorde det da ofte som Snyltegæster rundt om paa Vinstuerne, og Kvinderne ernærede sig, som Fa­ der Holberg saa forsigtigt siger »af deres Midler«, det vil sige, at de lod sig' holde som Elskerinder hos fornemme Folk, især Adelsmænd og Officerer. Disse regnede ikke en saadan Skuespillerinde, hun være sig nok saa stor paa Scenen, for meget andet end et behageligt og fornøjeligt Stykke Legetøj; dette gav sig to Gange i den første Tid Udslag paa en meget betegnende Maade. Den russiske Gesandt havde af sin Elskerinde, den yndige Skuespillerinde, Jomfru Thiele, i en Elskovsrus ladet sig fralokke nogle af de vigtigste Frimurerhemmeligheder, og da hun senere pralede deraf overfor ham, blev han saa rasende, at han kaldte sin Tjener til og befalede ham at aarelade hende, til hun døde. Dette Mord gik saa at sige upaatalt hen; Gesandten maatte tage paa Landet en Maaneds Tid, til - 5 -

Københavnerne havde glemt at snakke om Tabet af deres Yndling; man regnede ikke en Skuespillerindes Liv for noget videre!! Mindre heldigt gik det den ellers saa mægtige Grev Danneskjold-Laurvig, der bortførte den unge, uskyldige Jomfru Rose og holdt hende indespærret i sit Palæ paa Hjørnet af Bredgade og Dronningens Tværgade; det var dog sikkert ikke gaaet Greven ilde, skønt Pigebarnets Fader i Forbindelse med Jomfru Doro- thea Biehl, Datidens mest bekendte Skuespildigter, satte Himmel og Jord i Be­ vægelse for at faa hende fri, hvis Greven ikke havde været saa dum overfor Kongen at nægte at have Pigebarnet hos sig. Deri bestod hans Brøde: man

Dagm arteatret. maatte ikke lyve for Kongelig Majestæt, og derfor blev han landsforvist, at han ved Siden heraf fik Lov at betale Jomfru Rose en Bøde »i Reparation«, betrag­ tedes som en ren Biting. Noget, der ogsaa socialt stillede Skuespillerstanden ringere end andre, var, at Kunstnerne, da Kongen overtog Teatret, og det i reel Forstand blev konge­ ligt, regnedes som hørende med til Kongens Husstand, ligestillede med »Lakajer og andre Betientere« og derfor var undergivet kgl. Hustugt, hvilket bl. a. vilde sige, at de for selv de mindste Forseelser kunde sættes i »det Blaa Taarn« ved Langebro, hvor de sad sammen med Forbrydere fra Nordre Birk. Blandt dem, der har siddet der, er saa fremragende Kunstnere som Gjel- strup, Frydendahl og hans Kone, og som den sidste Blaataarnsfange Solodanser— 6 —

inden Md. Kretzmer, hvis uretfærdige Behandling, væsentlig foraarsaget ved Bournonvilles Herskersyge, i 30’ernes Midte i den Grad vakte Københavnernes Harme og Medlidenhed, at Frederik den VI fandt sig tvungen til at afskaffe den barbariske Blaataarnsstraf; men endnu Christian d. VIII. brugte i Fyrrerne Stue­ arrest overfor en saa berømt Kunstner som selve Balletmester Bournonville, da denne, fordi han — af personlige, ikke kunstneriske Grunde — blev udpebet i »Toreadoren«, afbrød Forestillii gen, bukkede for Kongen og spurgte »Hvad be­ faler Deres Majestæt, at jeg skal gøre?« Kongen blev rasende over denne In- subordination og raabte »Blive ved!« men da Bournonville kom hjem den Aften, fandt han kgl. Ordre først til Stuearrest og dernæst til at søge Orlov i tre Maa- neder for at rejse paa Studierejse i Udlandet »for egen Regning«. Naturligvis havde Skuespillerne ved deres uordentlige og vilde Liv ofte selv største Parten af Skylden for, at de agtedes saa ringe; men der var da ogsaa i Slutningen af det attende Aarhundrede hæderlige Undtagelser, og disse arbej­ dede efter bedste Evne, ivrigt støttede af Forfatteren KnudLyneRahbek. for at højne Standen. Blandt disse udmærkede Kunstnere skal først og fremmest næv­ nes Schwartz og MichaelRosing og hans skønne Hustru, hvis Familieliv var et straalende Eksempel til Efterfølgelse; det var dog først Fru Heiberg, der som gift med Teatrets Direktør, Digteren JohanLudvigHeiberg, og hendes glim­ rende Medkunstner MichaelWiehe, som helt aftvang det borgerlige Publikum Re­ spekt og fik Skuespillerstanden som saadan anbragt i det rette Niveau i Sel­ skabet. Det første københavnske Skuespilhus rejstes i 1722 i Lille Grønnegade, det nuværende Ny Adelgade; det lededes af Franskmanden Etienne Capion, der op­ førte franske Skuespil, men som, da det kneb med at faa Foretagendet til at balancere, lejede Teatret ud til Maskerader og lod »den stærke Mand« optræde der. Først da hans første Skuespiller René Montaigue traadte til, fik denne det lykkelige Indfald at henvende sig til Ludvig Holberg, der i de kommende Aar ved sine Mesterværker skabte Den danske Skueplads, der aabnedes den 23. Sep­ tember 1722 ved Opførelsen af »Den politiske Kandestøber«. Til at begynde med gik Teatret udmærket, og Montaigue og Holberg tjente Penge: men snart gik det tilbage. Hovedgrunden hertil var, at det ikke var stemmende med hine Ti­ ders Hofetikette, at Kongen viste sig i Teatret blandt »den gemene Hob«: skulde han se Komedie, maatte »den danske Bande« op at spille paa Slottet. Naar saa- ledes Hoffet holdt sig tilbage, fandt Adelen det ogsaa under sin Værdighed at gaa i Teatret, og den finere Portion af Borgerskabet fulgte Troupe og holdt sig borte, saa at Teaterbesøg kun blev en Forlystelse for den lavere Klasse, der ikke økonomisk kunde bære Teatret. Saa meget mere beundringsværdigt er det. at Holberg i Tiden fra 1722—28 trofast holdt ud og skabte gennemsnitlig 7 Me­ sterværker om Aaret, og dog prækede han for døve Øren. Gang paa Gang var Teatret ved at lukke, derom vidner hans blodige Satire: Den danske Komedies Ligbegængelse«; men lige saa hyppig tog han Kampen op paa ny, indtil den store Ildebrand i 1728 endelig standsede alt Skuespil, ikke fordi, som man har troet og sagt, at Teatret brændte, men fordi Folk ved denne Nationalulykke blev saa forarmede, at de overhovedet ikke havde Raad til nogen Art af Forlystelser. Saa kom Christian den Sjette paa Tronen i 1730, og i de 16 Aar, han re­ gerede, rugede Pietismens Mare over København, saa at man betragtede alt — 7 —

Skuespil som Helligbrøde, og paa den Maade var vor store Komedieforfatter i 16 af sine bedste Manddomsaar afskaaret fra sin digteriske Produktion, hvor meget mere beundringsværdigt er det da ikke, at han har naaet at skabe det mægtige Grundlag af Mesterværker, der den Dag i Dag bærer vor nationale Scene og end ikke staar tilbage for selve Moliéres Værk i Frankrig. Med Frederikden V. vendte Livsglæden tilbage, og Organist Thielo aab- nede da med Bistand af Holberg en lille Scene i Læderstræde i 1747; han fik straks en Konkurrent i General Arnolds, der i sin Tid havde købt Privilegiet af Montaigue og aabnede sin Scene i Store Kongensgade.

Casino.

Men det blev Holberg, der gik af med Sejren, især da de af Kon­ gen fik baade Tilskud og en Bygning paa Kongens Nytorv omtrent der, hvor det kgl. Teater ligger den Dag i Dag. Scenen paa Kongens Nytorv aabnedes den 18. September 1749, og her virkede Holberg, der stadig skrev nye Stykker, i sin Al­ derdom, lige til han døde i Januar 1754. Men usselt gik det, Kongen maatte stadig betale til, og saa blev han til sidst ked af det og forærede Byen København den tvivlsomme Gave: »Det kon­ gelige Teater« i 1750, og fra nu af følger 20 Aars Fornedrelse i den Tid, da Magistraten leder Teatret, og der havde da ikke været andet for end helt at lukke, hvis Kongen ikke igen var kommet Teatret og Kulturen til Hjælp ved 1770 atter at overtage Teatret helt for sin Chatolkasses Regning, og fra nu af til 1849 Thielo og

er Teatret i snsevreste Forstand kongeligt, idet Kongen selv er den øverste Di­ rektør, behandler Skuespillerne som sine Hofbetjente og griber enevældigt ind,, som oftest ikke til Kunstens Held. Og samtidig skaber han paa Hofteatret paa Christiansborg en farlig Konkurrent, hvor han lader udenlandske Teatertrouper efter Tidernes vekslende Smag opføre franske og italienske Operaer, Skuespil og Balletter. Fra 1849 bliver det kgl. Teater Statens Ejendom og sorterer under Kultus­ ministeriet, nu Undervisningsministeriet; men altid giver det som Følge af den Maade, hvorpaa det drives, Underskud, og den mest udsatte og angrebne Post her

Folketeatret. i Landet er derfor at være Chef eller Direktør for det kgl. Teater. Det vilde føre for vidt i denne korte Oversigt at bringe en Liste over alle Teatrets Direktører, det maa være nok at sige, at disse til at begynde med altid er Generaler, Kammerherrer og Hofembedsmænd, hvoraf mange er overordentlig dygtige, men at den første virkelige litterære Direktør, Johan Ludvig Heiberg, der virkede fra 1849—52, ikke havde større Held med sig end de adelige, men var Genstand for haarde Angreb, hvorfor han mismodig trak sig tilbage, og at den dygtigste, hvad først senere Tider har erkendt, var Kammerherre M. E. Fallesen, der blev Chef i 1876 og døde i sit Embede 1894. Den første Teaterbygning paa Kongens Nytorv skyldtes Arkitekt Eigtved: den ombyggedes og blev ikke derved skønnere, af Harsdorff; ved dens Gen- - 9 -

.aabning 31. Januar 1774 straalede Ordene »Ej blot til Lyst« første Gang som Motto over Prosceniet; en ny Ombygning fandt Sted i 1855, og dette gjorde Bygningens Ydre endnu værre; men i Henhold til Lov af 18. Juni 1870 opførtes den nuværende Bygning, der er tegnet af Arkitekterne V. Dahierup og det blev aabnet 15. Oktober 1874. Paa det kg!. Teater er det danske Skuespil skabt. Først af alt straaler Hol­ bergs Komedier, efter hans Tid kommer en lang, tør Periode, hvor vi lever af udenlandske Syngestykker og Tragedier, kun i Slutningen af de attende Aar- hundredes »Fornuftsperiode« afbrudt af saa straalende Undtagelser som Wessels herlige Parodi »Kærlig­ hed uden Strømper« og Kr. Olufsens »Gulddaasen«. Men i Begyndelsen af det »Fiskerne« og »Balders Død«,

OvePetersen; JohanesEwalds

'

..sw

Betty N ansen Teatret. AdamOehlenschldger den danske Tragedies straa­ L. Heiberg ved sine Vaudeviller, »en tæt Forening f Ord og Toner«, det danske Lystspil, og han følges troligt af fremragende Digtere som HenrikHertz og I. C. Hostrup igennem Fyrrerne og Halvtredserne, der følger da atter en død Peiode, til Ibsen og Bjørnson i 70’erne og 80’erne gennem deres Problemskuespil skaber den moderne danske Talescene; for den nationale Operas Vedkommende straaler Navne som Weyse, Kuhlau, Heise og Lange-Muler, og den Bournonvileske Ballet har gjort dansk koreo­ grafisk Kunst udødelig. Det vilde være ganske uoverkommeligt her at komme ind paa den lange Række af store sceniske Kunstnernavne, der er knyttet til vor første Scene, uretfærdigt vilde det være blot at nævne enkelte, da andre saa vilde blive sat til Side; det maa være nok at sige, at vor nationale Scene har staaet paa Højde med Evropas første og baaret et Kulturarbejde, hvis Værdi for vort Land er uoverskuelig. — 10 — nittende Aarhundrede skaber lende Guldalder; men først i 1825 genføder /.

I gamle Dage kendte man ikke Privatteatre, det, man kaldte saa, var Klub­ ber, hvis Medlemmer som Dilettanter opførte Skuespil, det mest kendte af disse er BorupsSelskab, der spillede i Slutningen af det attende Aarhundrede i »Kalke­ ballen« paa Hjørnet af Lille og Store Kannikestræde, og hvori KnudLyneRah- bek var en ivrig Medspiller. Da man begyndte at tale om at give Privatteatre Privilegier i København, vakte det megen Uvillie; /. L. Heiberg skrev saaledes en tordnende Artikel her­ imod. De første Privilegier dukker op i Fyrrerne, hvor Pantomimerne florerer paa Nørebros Teater (det gamle Blaagaard) og Vesterbros Teater, samt Frede-

Det ny Teater

riksberg Morskabsteater, indtil disse opsluges af Tivoli, der aabnes paa selve Ravelinen udfor Vesterport af GeorgCarstensen i 1843. Det er ogsaa Carstensen, der 1845 lader Arkitekt Stilling bygge Casino i Amaliegade, der dog først er tænkt som et Vintertivoli med Koncerter, Bazarer og Promenader, men først aabnes som Teater den 26. December 1848; det bli­ ver væsentlig Operetternes, Folkeskuespillenes og Udstyrsstykkernes Scene. Dets betydeligste Direktører er ErikBøgli,TheodorAndersen og FritzPetersen. Derefter følger Folketeatret, opført af Stilling som Hippodrom i 1846, men omdannet til Teater 18. Septbr. 1857, senere i 1882 ombygget af Dalilerup. Det bliver den brede Folkekomedies og de smaa Lystspils jævne og hyggelige Scene. — l t —

De betydeligste Direktører her er Lange,M. V. Brun,RobertWatt, Severin Abrahams, DorphPetersen, EinarChristiansen og V. Friedérichsen. Det tredie store Teater er Dagmarteatret, opført af OvePetersen i 1881—82, indviet 7. Marts 1883, oprindelig tænkt som Folkescene under M. V. Bruun og TheodorAndersen , men senere ledet som Hjem for de højere Skuespil af Di­ rektører som Ris-Knudsen, MartiniusNielsen, HolgerHofman og Roose. Sit sidste store Teater, detNyTeater, fik København saa sent som i 1908 paa Vesterbro; det er under ViggoLindstrøms og IvarSchmidts Ledelse blevet Hjem for solid og god borgerlig Kunst. Af mindre Teatre ejer Byen ikke saa faa; det betydeligste er Nørrebros Teater i Ravnsborggade, opført 1886 og ledet mest som Revueteater af Wili. Petersen, AntonMelbye og FrederikJensen. Det gamle Frederiksberg Morskabsteater i Alléen blev omskabt til rigtigt Teater Alexandrateatret — for faa Aar siden, men har først vundet sit litte­ rære Navn som intim Scene under BettyNansen. Yngst af vore Teatre er de to, der i de seneste Aar har rejst sig, hvor FerdinandSchmidt i det gamle National først aabnede Revue-Skuespillet i Kø­ benhavn ude paa Vesterbros Passage; det er det egentlige Hjem for Udstyrs- Syngestykkerne, Scala, der indviedes i 1893 og nu gaar sin gyldne Gang under Direktør Skarups Millionregimente, hvem ogsaa »Det lille Teater« sammesteds skyldes; det var oprindelig Kabaretscene og kaldtes »Edderkoppen«, nu ledes det af HolgerHofman som intimt Teater. I den allerseneste Tid mener man, at det lille Teater skal ende som Bio­ grafteater, og det bliver da »Bonbonnieren« i Industribygningen, der bliver vort eneste intime »Halvteater«. Det ledes af HilmerClausen, og hvad der ellers fin­ des af saakaldte Teatre i det indre København, har ingen Betydning; derimod har SønderbrosTeater paa Amager under Frisches og Kornbechs Ledelse skabt sig et Navn som en dygtig Folkekomediescene af bredeste Art. KnudBokenheuser. H. V.

- 12 -

Forsikringsselskabet „Hafnia“s Ejendom.

IV. ERHVERVSL IVET HANDEL, HAANDVÆRK OG INDUSTRI

Det Forenede Danske Livsforsikringsselskab Hafnia er grundlagt 1872 i K ø­ benhavn af C. J. Ramm. Denne var, da han fik Idéen til et dansk Livsforsik­ ringsselskab, Stabssergent, og havde som saadan deltaget i Krigen 1864. Det, der bevirkede, at Ramm fik denne Idé, var hans Kendskab til det franske Livsforsikringsselskab »Caisse Générale des Familles«, ved hvis nyoprettede Ge­ neralagentur i København han havde noget Ekstraarbejde. 1869 henvendte Ramm sig til den daværende Formand i Statsanstaltens Direktion, senere Finansmini-

Direktør C. J. Ramm

Etatsraad Vilh. H ansen.

Direktør Jean WerrieL

- 13 -

ster C. E. Fenger, for at vække hans Interesse for Sagen, — men forgæves. Da Statsanstalten stillede sig afvisende for Ramms Forslag, besluttede han selv at realisere Planen, og ufortrødent tog han fat paa Forarbejderne; — han fik Overretssagfører C. A. de Fine Skibsted og Dr. phil., senere Professor T. N. Thiele, med til at starte det nye Selskab; senere optoges i dette Trekløver De­ partementschef Benzon-Buchwald, der lige havde været Medstifter i »Landmands­ banken«, samt var Bestyrelsesmedlem i denne; denne sidstnævnte fik bevæget en Del af Landmandsbankens Aktionærer til ogsaa at tegne Aktier i det plan­ lagte Livsforsikringsselskab, saaledes at man nu i alt kunde regne med en teg­ net Garantikapital af 253,000 Rdl. Der blev indvarslet til Generalforsamling i »Kongens Klub«, Østergade 15, Lørdag den 20. April 1872, der saaledes er at betragte som Hafnias Fødsels­ dag. Ved denne Generalforsamling blev der valgt en Kontrolkomité, bestaaende af 5 Medlemmer, en Direktion paa 3 Medlemmer, samt en Forretningsfører. Onsdag den 22. Maj 1872 aabnede da Selskabet sit Kontor paa Amagertorv 6, 1. Sal, i den saakaldte »Schønstrups Gaard«, med C. J. Ramm som Forret­ ningsfører og Departementschef J. Benzon-Buchwald, Dr. phil. Th. Thiele samt Overretssagfører C. de Fine Skibsted som Direktion; Læge, Dr. med. C. Tryde og Retskonsulent. Højesteretsadvokat C. S. Henrichsen. Selskabet skulde tegne Livsforsikringer, Kapitalforsikringer, Livrenter, Børne- og Alderdomsforsørgel- ser samt Begravelseshjælp. I 1877 skete der en Forandring i Selskabets Ledelse, idet Departementschef Benzon-Buchwald afgik ved Døden og blev afløst af Generalmajor, Kammerherre H. A. T. von Kauffmann, denne afgik igen som Formand for Direkionen 1896 og blev paa denne Post afløst af Overretssagfører C. A. de Fine Skibsted; samti­ digt blev Direktør i Forsikringsselskabet »Skjold«, Dr. phil J. P. Gram optaget i Direktionen. 1898 udvidedes Aktiekapitalen fra 1 til 2 Mill. Kr. 1902 afgik C. A. de Fine Skibsted ved Døden, og 1903 blev T. N. Thiele Formand, mens de Fine Skibsteds Søn, Overretssagfører Carl Skibsted, blev optaget i Direktionen; 1904 trak Hafnias Stifter og forretningsførende Direktør C. I. Ramm sig tilbage paa Grund af Svagelighed. Aar 1905 afsluttedes Overenskomst med Forsikringsselskabet »Mundus« om Sammenslutning med »Hafnia«, idet man sikrede sig »Mundus«’ Stifter og ener­ giske Direktør, Wilhelm Hansen som administrerende Direktør for de sammen­ sluttede Selskaber. Hafnias Aktiekapital blev da udvidet til 4 Mill. Kr. med 25 pCt. Indbetaling; Selskabets Navn forandredes til »Det Forenede Livsforsikrings­ selskab »Hafnia«, Kontrolkomiteen udvidedes med to Medlemmer, og Statuter- nes Regel vedrørende Sikkerhedsfondet bragtes i nøje Overensstemmelse med Livsforsikringslovens almindelige Regel om Sikkerhedsfonds. I April 1911 sammensluttedes »Fædrelandet« med Hafnia og Fædrelandets Direktør Jean Werner valgtes til den, ved Prof. Thieles Død og Dr. Grams om­ trent samtidige Overgang til Formand i Forsikringsraadet, ledigblevnc Post som Medlem af Direktionen; den tidligere Ordning med en enkelt administrerende Direktør bortfaldt samtidigt. Det maa omtales, at Aktionærerne altid har vist stor Beredvillighed til. at vedtage paa Generalforsamlingerne selv saadanne Statutændringer, som egentlig stred mod deres privatøkonomiske Interesser. Der tænkes her paa den Om- 14 -

stændighed, at Aktionærernes Andel i Hafnias Overskud gentagne Gange er ble­ vet formindsket til Fordel for de forsikrede, hver Gang saadant er sket, har det været en let Sag for Direktionen at samle det til Statutændringer paa dette- Punkt nødvendige Antal Stemmer. Den nuværende Direktion af Hafnia bestaar af Etatsraad, Direktør i Dansk Forsikringsanstalt, Wilhelm Hansen og Direktør Jean Werner. Cand. mag. Holger Fritz er Selskabets Vicedirektør og Akutar. Hafnia har været i stadig Vækst gennem Tiderne, det kan nævnes, at For­ sikringsbestanden er vokset fra 1873 0 Mill. Kr. til 1921 ca. 520 Mill. Kr. I Tiden 1872—1920 incl. har Hafnia udbetalt ved indtrufne Dødsfald 29,4- Mill. Kr., ved Forsikringstidens Udløb 18,9 Mill. Kr., som Livrenter 13,1 Mill. Kr., som Tilbagehavesværdier 11,2 Mill. Kr., og anvist som Bonus til de forsik­ rede 9,5 Mill. Kr. Hafnia har ogsaa udført et stort Arbejde udenfor Landets Grænser; i 1872' blev daværende Boghandler i Flensborg, Gustav Johannsen ansat som Selska­ bets Hovedagent for Hertugdømmet Slesvig, som Repræsentant for Hafnia i' Nordslesvig beskikkedes samtidigt Gaardejer Hans A. Krüger, Bevtoft; denne blev 1890 afløst af den daværende Journalist, senere Redaktør H. P. Hanssen, Nørremølle, der blev antaget som Selskabets Hovedagent og Inkassator for Søn­ derborg, og Aaret efter for hele Nordslesvig. 1872 ansattes Hafnias daværende Hovedagent i Odense, N. Walsøe som> Rejseagent i Norge, ligesom der paa flere norske Pladser ansattes Agenter og Inkassatorer, og i 1884 antoges cand. teol. A. Olsen, der havde været Selska­ bets Agent i Laurvig, til Hovedagent i Kristiania, samt Rejseinspektør for Norge, i 1887 blev han Hafnias Generalagent for Norge og virkede i denne Stilling til' 1905. Forsikringsbestanden var ultimo 1920 ca. 15 Mill. Kr. Den 1. Januar 1922 overtog Hafnia det norske Livsforsikringsselskab »Idun«. Ved Overtagelsen af »Mundus« fik »Hafnia« indarbejdet sin Virksomhed i- Sverige, idet »Mondus« hidtil havde drevet Forsikringsvirksomhed der; i Aare­ nes Løb omdannedes og udvidedes den svenske Organisation gentagne Gange. 1921 blev Selskabets Subdirektør i Malmø, J. Lundén, Selskabets Generalagent for Sverige. Ved Udgangen af 1920 havde Hafnia en svensk Forsikringsbestand til et samlet Beløb af ca. 24 Mill. Kr. I Tyskland blev »Mundus«’ Repræsentant Arthur Christiani Selskabets Gene­ ralagent/og i Frankrig »Mundus«’ Repræsentant Direktør Emile Duval General­ agent. 1912 flyttedes Hafnia til sin monumentale Bygning, Holmens Kanal Nr. 9,. der fuldt ud staar Maal med de Palæer, hvor Landets øvrige Storvirksomheder har deres Domicil.

— 15 —

Akts. Nordisk Kabel- og Traadfabriker, Fabriksvej, er grundlagt i 1891 af Selskabets nuværende administrerende Direktør Industriraadets Formand H. P. Prior, denne har faaet sin Uddannelse paa de Edisonske elektrotekniske Fabrik­ ker i Schernectady, U. S. A.; Fabriken startedes for Tilvirkning af elektrisk Led- ningstraad og Kabel. Elektrotekniken var den Gang, særligt hvad Produktionen af Lys og Kraft angaar, endnu i sin Barndom eller i hvert Tilfælde i sin tid­ ligste Ungdom. I Danmark eksisterede foruden nogle land- og sømilitære Anlæg, kun faa private Anlæg, ligesom Fabrikation af elektriske Maskiner og Apparater stod i Forhold hertil. Begyndelsen var derfor meget beskeden, et Baggaards- værksted i Kannikestræde med de nødvendige Maskiner og ialt 6 Arbejdere, og en beskeden Driftskapital. Men Fabriken forstod at tilpasse sig det hjemlige Marked og vinde sine Kunders Tillid, et Forretningsprincip, som endnu den Dag i Dag danner Firmaets urokkelige Fundament. Længe varede det derfor ikke, før Fabriken maatte se sig om efter større Lokaler, og samme Aar, som Københavns Kommune aabnede sit nye Elektrici­ tetsværk i Gothersgade, stod ogsaa Nordisk Kabelfabrik rustet med nye Loka­ ler og tilsvarende forøget Maskinanlæg i Ejendommen Ryesgade 105, der den­ gang kun bestod af en Enetages Fabriksbygning med mindre Lagerbygninger; denne Ejendom blev i Tidens Løb betydeligt udvidet, indtil det i 1906 blev nød­ vendigt at skride til Bygning af en hel ny Kabelfabrik, som fik sin Plads paa Fabriksvej paa Frederiksberg, hvor der fandtes Sidespor til Frederiksberg Jern­ banespor og rigeligt med Grund til Fabrikens senere Udvidelse. I 1898 var der sket en ret afgørende Udvidelse, idet man dels for at tilfredsstille Kabelfabrikens stedse voksende Forbrug af Kobbertraad, og dels for at optage Konkurrencen med Udlandet med Hensyn til Jern- og Staaltraad til Telegrafbrug, Hegntraad samt videre forarbejdede Traadprodukter, navnlig Traadsøm, havde besluttet at anlægge et moderne Traadværk. Dette blev, for at ligge saa centralt som mu­ ligt, oprettet i Middelfart, hvor det har udviklet sig til et meget betydeligt Værk i sin Art, med et Aarsprodukt af indtil 20,000 Tons Jern- og Staaltraad, dette udkræver en Arbejdsstyrke af ca. 800 Mand, og et Kraftforbrug af henved 2500 H. K., som produceres i Værkets Dampturbine-Central. Samtidigt med Anlæggelsen af Traadværket i Middelfart omdannedes Fir­ maet til Akts. med en Aktiekapital af 750,000 Kr., hvilket i Aarenes Løb er steget til 10,000,000 Kr., hvortil kommer Prioritets- og Banklaan, saa at Selskabets arbejdende Kapital i Aaret 1921 andrager ca. 28 Mill. Kr. Stifteren N. P. Prior blev da administrerende Direktør. Firmaet Chr. E. Rothe & Co., er grundlagt i Aar 1881 af nu afdøde Gros­ serer Chr. E. Rothe, som i 1873 havde etableret sig som Vinhandler i Malmø under Firmanavnet Frich & Rothe; Grosserer Chr. E. Rothe havde Agenturer for flere af de bedste og største Vinfirmaer, og i 1887 blev han Generalagent for Danmark for Forsikringsselskabet »Skandia« i Stockholm. I 1899 stiftede han sammen med den nu afdøde Albert Rosenstand Fir­ maet Rothe og Rosenstand og endelig i 1905 Firmaet Chr. E. Rothe & Co. Den 13. Marts 1913 afgik Gross. Rothe ved Døden, og hans 2 Firmaer, der nu har Lokaler i Vestervoldgade 86, fortsætter uforandret Virksomheden i det gamle Spor. - 17 - 2

Chr. E. Kothe. Aage Asm ussen. I 1907 blev Grosserer Tyge J. Rothe, Søn af Firmaets Stifter, optaget som Medindehaver, han var i en Aarrække Medlem af Sø- og Handelsretten og Translatøreksamenskommissionen foruden flere andre Tillidshverv. I Maj 1920 udnævntes Grosserer Tyge J. Rothe til Handelsminister i Ministeriet Neergaard og trak sig tilbage fra aktiv Deltagelse i Forretningen, der nu ledes af Gros­ serer Aage Asmussen, der i 1890 blev knyttet til Firmaet som Bogholder og Prokurist, indtil han den 1. Januar 1905 blev Medindehaver af dette, Grosserer Asmussen har siden 1908 været Medlem for Hovedbestyrelsen for »Foreningen af Repræsentanter for udenlandske Firmaer«, foruden flere andre Tillidshverv og er nu, efter at Grosserer Rothe har trukket sig tilbage fra aktiv Deltagelse, Ene-Indehaver af Firmaerne Chr. E. Rothe & Co. og Rothe & Rosenstand. Firmaet repræsenterer for Danmark blandt andet følgende Verdensfir- maer: Jonn Dewar &. Sons Ltd. Lsc. Pommery fils & Co., Jules Robin & Co., Cointreau Pères & Fils, Martini &. Rossi (Vermoth),. T hyge J. Rothe.

Cham pagnefirm aet „Pom ery“ i Rheim s.

18 -

—

Nogle af Firmaet Chr. Jørgensens Eftf. Luksusbiler.

- 19 -

2*

Chr. Jørgensen.

H. P. Jørgensen.

Kai J. Jorckston.

Vognmandsfirmaet Chr. Jørgensens Eftf., Bredgade 40, er grundlagt 1857 af P. C. Petersen. I 1868 overtog Chr. Jørgensen Forretningen, som da blev dre­ vet i hans Navn. Firmaet havde da sit Domicil i »Hotel Phoenix«, det var først under Chr. Jørgensen, at Forretningen tog sit Opsving. I 1896 døde Chr. Jørgensen, og hans Søn, Løjtnant H. P. Jørgensen blev Firmaets Indehaver, han fik i Aaret 1915 Prædikat af kgl. Hof-Vognmand. 1921 døde H. P. Jørgen­ sen, og den nuværende Indehaver, Kai Jorck Jorckston, overtog Firmaet. I 1920 gik Firmaet helt bort fra Hestekøretøjer og har nu udelukkende Luksusbiler; Firmaet kan ved større Lejligheder møde med ca. 30 Vogne. I den nuværende Ejendom, Bredgade 40, har Firmaet Kontorer og Gara­ ger i flere Gaarde. Firmaet F. C. Hvilsoms Sønner, Gothersgade 46, er grundlagt i Aaret 1888 af Frederik Christian Hvilsom, som Papirhandel og Posefabrik og havde Lokaler i Knabrostræde 3. Efter Indehaverens Død fortsatte Enken med sine Sønner E. E. Hvilsom og F. V. Hvilsom som Medarbejdere Forretningen tu hvilken foruden var knyttet et Akcidenstrykkeri. I Aaret 1906 overtog Søn­ nerne Forretningen, der da havde til Huse Gothersgade 75, hvor Lokalerne imidlertid hurtig blev for smaa, hvorfor Forretningen i 1909 flyttedes til Go-

F. C. H vilsom .

E. E. H vilsom ,

F. V. H vilsom .

- 20 -

thersgade 46, hvor den siden har gennemgaaet forskellige Udvidelser, saaledes at den nu omfatter Papirhandel, Bogtrykkeri og Papirvarefabrik, som foruden Butikslokalerne i Stuen optager 3 Etager i Sidehuset.

CC c n I o > X ej E g E

Ved billige Priser hurtig Ekspedition og streng reel Behandling har Fir­ maet skaffet sig en talrig Kundekreds hvorimellem der findes vore største Handelshuse, Banker og Selskaber. - 21 -

Firmaet Meyer & Schou.

- 2 2 —

Grosserer Schou.

Firmaet Meyer & Schou, Vingaardsstræde 15, er grundlagt i den langt over hundrede Aar gamle Ejendom, Vingaardsstræde 15. hvor Firmaet stadig har til Huse, af Grossererne Martin David Meyer og Harald Vilhelm Schou. — Firmaet blev grundlagt som en gros Forretning, de forhandlede Bogbinderiar­ tikler og Maskiner for det grafiske Fag og alt derunder henhørende. — Martin Meyer udtraadte af Firmaet 1. Januar 1913, hvorefter Harald Schou fortsatte som Eneindehaver. I 1917 blev Vare-Afdelingen udskudt af Firmaet og overdraget til Fir­ maets Prokurist Sinding, der driver den som selvstændig Forretning. Firmaet driver saaledes stadig Maskin-Afdelingen, som ledes af Indehaveren Grosserer Harald Vilhelm Schou. Firmaet Clir. Jeppesens Guldlistefabrik, Thyrasvej, København L., med Hovedkontor Studiestræde 32, er grundlagt i 1865 af Chr. Jeppesen; der be- gyndtes under meget smaa Forhold. — Sønnen, Chr. H. Jeppesen, begyndte i Virksomheden i 1879, som Lærling og efter udstaaet Læretid rejste Chr. H. Jeppesen til Udlandet, bl. a. til Tyskland, Belgien, Frankrig og Italien i nogle Aar; efter Hjemkomsten i 1888 overtog denne fuldstændig Ledelsen af Fa­ briken. — I 1897 døde Grundlæggeren Chr. Jeppesen, og Sønnen — nuværende

Chr. Jeppesen.

Jeppesen.

— 23 -

Indehaver — Chr. H. Jeppesen, overtog da fuldstændig Firmaet. Virksomheden har stadig staaet under Udviklingens Tegn, og Fabriken har flere Gange ud­ videt; dens normale Produktion af Rammelister er ca. 1 Million Alen om- Aaret. — Fabriken er indrettet med de nyeste Maskiner og Tørringsrum. — I 1899

overtoges en Fabrik i Havdrup, der er indrettet udelukkende til Finérbehandling af Rammelister. Firmaets Hovedkontor og Indenbys Lager er Studiestræde 31, hvilken Ejendom, Firmaet har erhvervet sig. - 24 -

Exteriør fra Firmaet Chr. Jeppesens Virksomhed i Studiestræde 31.

- 25 -

Firmaet Hans Lystrup's Automobiletablissement i Pileallé 5—7, startedes 1900 i Slagelse med de kendte »Wanderer« Cykler som Salgsemne. Da denne Fabrik i 1902 gik over til ogsaa at fabrikere Motorcykler, overtog Lystrup Enc-

forhandlingen ogsaa for disse. Virksomheden er vokset gennem Aarene, saa der nu i Danmark er leveret mellem 4 og 5000 Maskiner af Motorcyklerne eller langt mere end 33 pCt. af samtlige Motorcykler, der nu findes her i Landet. 1911 begyndte Wanderer at bygge smaa Vogne, og Firmaet kom derved ind - 26 -

paa Antomobilforretningen og overtog Aaret efter Eneforhandlingen af de be­ kendte belgiske '»Minerwa«-Vogne. Virksomheden overtog i 1916 Eneforhand­ ling af den amerikanske »Oakland«-Vogn, og i 1919 af den franske »De Dion

Hans Lystrups Etablissement i Pileallé.

Bouton« og blev samme Aar Enerepræsentant for »Englebdrt« Gummifabrik i Liege. 1920 flyttedes Virksomheden til København til de nyopførte storstilede Lo­ kaler i Pilealléen, og med Butik Hj. af Citygade og Chr. Bernikovsgade. - 27 -

Spisesalen i Frk. Gregersens Køkken.

Thesalonen i Frk. G regersens Køkken.

— 28 -

Frk. G regersens Køkken, Amagertorv, er grundlagt 1911 af Frk. Greger­ sen i den Ejendom, hvor det endnu er beliggende, den saakaldte »Dyvekes Gaard«, der er opført i Aar 1616, samme Ejendom, hvor den kgl. Porcelains- fabrik har Domicil. Restaurationen, hvis Speciale er Servering af billige Fro­ kost- og Middagsretter, uden Drikkepenge, samt Tesalon og eget Conditori, indtager 2 Etager af den gamle Ejendom, og er efterhaanden blevet en af de mest kendte indenfor den Gren af Restaurationsfaget. 1918 overtog den nu­ værende Indehaver, Carl Møller, Virksomheden, som stadigt føres efter de gamle Forretningsprinciper. Virksomheden har foruden Køkkener etc. 2 store Spisestuer med Plads til 180 Gæster, og Tesalonen, der indtager 2 Saloner med Udsigt over Blomstertorvet.

Interiør fra Oluf Hansens M etalvarefabrik.

Oluf Hansens Metalvarefabrik, Store Kongensgade 75, grundlagdes i 1901. Firmaet fabrikerer alt Metalarbejde og tillige drives et omfattende Metal­ trykkeri, hvorfra mange Kunstgenstnade i Sølv- Messing og Zink udgaar di­ rekte til Sølvsmedene i København og Provinsen. Firmaet, der beskæftiger ca. 20 Mennesker, har en særlig Afdeling for Fornikling og Forsølvning af Me­ taller. - 29 -

[, Lohmanns Sengefabrik.

- 30 -

Christian H. Lohmann.

H. Lohm ann.

Hans Lohmann.

Firmaet H. Lohmanns Jernsengefabrik, Amagerbrogade 321, er grundlagt 1888 under meget beskedne Forhold. I 1889 optoges Fabrikant Johansen i Fir­ maet, og trak sig tilbage i 1898. Firmaet har fra en ringe Begyndelse vokset sig stort og solidt, og er nu et af de betydeligste i Jernsengefabrikationen, be­ skæftiger nu ca. 40 Personer og fremstiller 50 Senge pr. Dag. Lohmann leder personlig den daglige Virksomhed, bistaaet af sine Sønner, Chr. og Hans Loh­ mann, som er oplærte i Smedeprofessionen. Virksomheden har sit eget Maskinsnedkeri og Smedeværksted.

O. J. Poppel.

Valdemar Poppel

Vilh. Poppel.

Firmaet G. J. Poppel & Sønner grundlagdes den 25. August 1905. I Ok­ tober 1918 optoges som Medindehavere Sønnerne Vald. og Vilh. Poppel. Fir­ maet har i Aarenes Løb udført flere betydelige Arbejder. Eliaskirken, Vanløse Kirke, Knippelsbro, Frederiksværk Kirke, Sportsbygningen i Idrætsparken, Eb- berødgaard og Hellerup Posthus. » Firmaet er kendt for sine nitfri Sprosser til Ovenlys (Rendles-Sprosser) til Glastage. Fra Værkstedet er udgaaet forskellige hamrede Arbejder i Kobber og Bronce efter kunstneriske Tegninger. — 31 —

Tagarbejdet udført af Firm aet Poppel & Sønner.

Firmaet Sophus Jacobsens Eftf., H. Reiner, Nørrebrogade 9, paa Hjørnet .af Dosseringen, er grundlagt i Aaret 1887 af Sophus Jacobsen i Lokalerne D osse­ ringen 4. En halv Snes Aar efter flyttedes Forretningen til sin nuværende Plads paa Nørrebrogade, Hj. af Dosseringen. I Aaret 1919 overtoges Forretningen af den nuværende Indehaver H. Rei­ ner. Forretningen omfatter Salg af alle Arter Porcelæn, Glas og Fajance, Ke­ ramik, Stentøj, Vandstel og Vinservice. Som Speciale føres Porcelæn fra Den kgl. danske Porcelænsfabrik. Det er Firmaets Opgave at føre smukke, moderne Mønstre i Spisesæt og Kaffestel, og tør vi nok sige, at Firmaet er en af de Forretninger her i Byen, der fører det største Udvalg i denne Branche. H. Reiner, der har faaet sin Ud­ dannelse i Branchen, har været ansat i det store en gros Firma Bucka & Nis­ sen i 24 Aar, og Publikum er dermed garanteret en Fagmands Kendskab til de Varer, han handler med. Firmaets Motto er: Bedste Varer til billigste Priser. Forretningen er under H. Reiners personlige Ledelse i fortsat solid Udvikling, byggende videre paa sit gamle grundfæstede Renomé.

— 32 -

Firmaet Sophus Jacobsens Eftf.

— 33 -

København IV.

Interiør fra Firm aet Sophus Jacobsens Eftf.s Lokaler,

Interiør fra Firm aet Sophus Jacobsens Eftf.s Lokaler.

— 34 -

Ejendomm en, hvor Firm aet Curdts Eftf har Domicil.

Firmaet Otto Curdts' Eftf., Hausergade 34, grundlagdes den 30. Septem­ ber 1889 paa Købmagergade 6. Den 1ste April 1906 overtoges Virksomheden af nuværende Indehaver, August N. Olsen, som var uddannet i Papirbranchen un­ der Otto Curdts Vejledning.

Interiør fra Firmaet Otto Curdts Eftf.s Lokaler. — 35 -

Virksomheden er i Aarenes Løb gaaet stærkt fremad, navnlig den til Fir­ maet hørende Papirvare-Fabrik, hvis Produkion er meget anset over hele Lan­ det. Ejendommen, hvori Firmaet domicilerer, overtoges i 1921 og ombyggedes efter Virksomhedens Behov, samt efter de mest moderne og tidssvarende For­ dringer. En Ting, som særlig bør fremhæves, er Firmaets Fabrikation af og Handel med Etiketter og Sækkemærker, paa hvilket Omraade Firmaet er fø­ rende; foruden ovenanførte drives Handel med inden- og udenlandske Papir­ sorter en gros og en detail. Aug. N. Olsen. F. Hemm ingsen. O tto Curdt.

Interiør fra Frits Hemm ingsens Virksomhed. — 36 -

Firmaet Frits Hemmingsen, Holmens Kanal 32, er grundlagt 1915. Forin­ den Grundlæggelsen har Hemmingsen i flere Aar rejst i Udlandet, delvis som farende Svend, og derigennem udvidet sine Kundskaber paa det specielle Om- raade, der er hans Fag, nemlig Kunstsnedkeriet. I kunstinteresserede Kredse i København er det lille Hus overfor Hol­ mens Kirke, med det lille morsomme Vindue, velkendt. Indenfor paa den be­ skedne Plads er her samlet et smukt Udvalg af gamle Møbler, hjemmevævede Stoffer, Messingbeslag til Møbler, Tinsager, Lamper, Lertøj, Spejle m. m. Hem­ mingsen har gentagne Gange udstillet paa Kunstindustrimusæet og faaet ro­ sende Omtale. Møblerne tegner Hemmingsen selv, og de tilvirkes paa hans Værksteder i Helsingørsgade 4. Saa snart Forholdene tillader det, flyttes Virksomheden hen i egen Ejendom, Nicolaj Plads 3. K ø b e n h a v n s B rændeforsyn ing KUL-KOKS, BRÆNDE E N G R O S S E N D E T A I L TELEFONER TAGA 1276 CENTRAL1W94.

’

Københavns Brændeforsyning, Vibevej 2. Københavns Brændeforsyning, Vibevej 2, er grundlagt 1912 paa Vibevej af den nuværende Indehaver, Hr. Rasmussen; denne har senere udvidet For­ retningen betydeligt ved Køb af Nabogrunde. 1914 købte Rasmussen Hillerød Savværksdetail-Forretning i København og driver den nu som detail og en gros Brændeforretning samt Kul og Koks, Leverandør til Statsbanerne og Told­ væsenet, Teatre og flere store Institutioner. Firmaet har 2 Vognvægte, hvoraf den ene er den største her i Landet; den er leveret af Maskinfabriken Aktiv, den vejer indtil 15,000 kg, desuden har Firmaet 4 elektriske Huggemaskiner, 2 Transportører til Brænde, 2 Baandsave og 9 Køretøjer; det er en af de største Brændeforretninger i Byen. — 37 -

K. E. Hoeck.

M. H. Hoeck.

Kultorvets Farvehandel. Firmaet, der indenfor sin Branche hører til et af de ældste og mest ansete her i Landet, blev startet 1879 af F. E. Kühle. I Aaret 1891 overgik Forretningen til Grosserer Hermann Averhoff, der igen 1. Januar 1920 overdi og Foi retningen til den nuværende Indehaver, Grosserer M. H. Hoeck. Firmaet, der di iver Far­ vehandel saa vel en gros som en detail, har egen stor Fabrik til Fremstilling af fineste Tubefarver til Kunstnerbrug, begyndte ret naturligt under forholdsvis

Kultorvets Farvehandel. — 38 —

Kultorvets Farvehandel.

- 39 -

beskedne Forhold, men har i Aarenes Løb arbejdet sig op til at blive det, Forretningen nu er, nemlig en indenfor Branchen velanset og absolut 1. Klas­ ses Forretning, der haandhæver det gode gamle Princip: Kun første Klasses Varer; og som har Kunder hele Landet over. Firmaet, der fører alt henhø­ rende under Farvehandel, ligefra de groveste Malerartikler til den mindste og fineste Kunstgenstand, har sin Detailforretning og sit Kontor Kultorvet 12, i samme Ejendom, hvor Firmaet i sin Tid grundlagdes, medens en gros Eks­ peditionen foregaar fra Firmaets egen Ejendom, Peder Hvidtfeldtstræde 15. I denne Ejendom findes ogsaa Lagerlokaler. Firmaet beskæftiger nogle og tyve Personer.

Fra Firm aet Valeur & Jensens Virksom hed. Firmaet Valeur & Jensen, Nyvej 19, er grundlagt 26. April 1870 af Peter Nicolay Frost Valeur og Julius Jensen (d. 1903). Oprindelig paabegyndtes Virk­ somheden St. Annaplads 13 som Farvehandel en gros. I Efteraaret 1871 flytte­ de Forertningen til Amaliegade 4. December 1906 henflyttedes Virksomheden til Købmargegade 6, hvor den forblev til 2. Septbr. 1919, da Ejendommen ned­ brændte. Da købte Firmaet Ejendommen Nyvej 19, hvor Kontor og Lagerlo­ kaler er indrettet. Efter Julius Jensens Død 1903 fortsattes Firmaet af P. Valeur alene indtil 1907, da Julius Jensens Søn Holger A. P. Jensen (f. 1882) optoges som Medindehaver. 1918 udtraadte P. Valeur, og Firmaet fortsattes herefter med K. Valeur og Holger Jensen som Indehavere. Firmaet driver Handel med Farvestoffer, Copallakker og andre under Maler- og Snedkerbranchen henhø­ rende Artikler. Specialiteten er: Lakker fra Mander Crothers, England, for hvem Firmaet har haft Enerepræsentation siden 1870. Lageret forefindes Nyvej 19 med Indkørsel fra GI. Kongevej 139. - 40 -

Fra Firmaet A. W. O lsens Virksom hed.

Interiør fra Firmaet A. W. Olsens Virksomhed.

— 41 -

A. W. O lsen. A. W. Olsens Cyklefabrik Koldinggade 16, er grundlagt i Aaret 1914 un­ der beskedne Forhold men paa Grund af Firmaets Fremgang udvidedes i 1918, saaledes at Fabrik- og Udstillingslokaler oprettedes i Viborggade og Salgsfor­ retning i Koldinggade. Firmaet beskæftiger sig med Fabrikation af Cyklestel og Gafler samt har stort Reparationsværksted og forhandler næsten udelukkende Cykler af eget Mærke »A. W. Olsen«, af hvilke der sælges ca. 200 om Aaret. Firmaet sælger baade en gros og en detail og beskæftiger 4 Personer. J. J. Mollerups Vaskeri, Guldbergsgade 84, befatter sig med alt Slags Vask, saavel Husholdningsvask og Manchetlinned, og har vundet sig en god Kundekreds.

J, J. M ollerups Vaskeri. - 42 -

Interiør fra den elektrom ekaniske Fabr.k ved H. A. Schepeler. — 43 —

H. A. Schepeler. Den elektromekaniske Fabrik, Tagensvej 41, blev oprindeligt grundlagt i Vestergade 7 af Ingeniør H. A. Schepeler 1915. Den var baseret paa Tilvirkning af Specialapparater indenfor Signalvæsenets Omraade, særligt er der lagt Vægt paa Apparater for Ledning af Skydning fra Panserskib og Fort, saakaldte Ar­ tillerikommandoer. Disse specielle Apparater er blevet leveret til Hær og Ma­ rine i de tre Nordiske Riger, ligesom ogsaa Amerika, Tyskland og Italien før Krigen blev forsynet med disse Apparater. Der tilvirkes endvidere elektriske Sirener og lignende til Anvendelse ved Havne,-Fyr, Brandallarm o. s. v. Samtlige Apparater er konstrueret af Ing. Schlepeler selv. Fabriken, der nu er beliggende Tagensvej 41 i en Bygning, der er opført specielt for denne Virksomhed, er udstyret med de mest moderne Maskiner. Der beskæftiges til Stadighed ca. 25 Mand samt en fast Stab af spe­ cielt uddannede Medarbejdere. Ingeniør Schepeler har faaet sin Uddannelse i Tyskland og Rusland, hvor han gennem flere Aars Studier om Bord paa de store Slagskibe erhvervede sig den Indsigt i Artillerividenskaben, som var nødvendigt for ham ved Konstruktio­ nen af de Apparater, som er Fabrikens Specialitet.

Auto-Centralen ved L. Chr. Boisen. — 4 4 —

i

Fra Auto-Centralens Kontorer. Autocentralen, Allégade 8, er grundlagt 1906. 1910 overtog L. Chr. Boisen Virksomheden, denne var da en ubetydelig Automobilforretning, beliggende paa Værnedamsvej 5. April 1919 flyttedes Forretningen til Allégade, hvor den nu har Domicil. Ejendommen her har Hr. Boisen specielt ladet indrette i meget tids-

Fra Auto-Centralens Lager & Ekspeditionslokaler. — 45 —

svarende Stil. Forretningen omfatter Automobil-, Auktions- og Automobiltilbe- hør-Afdelinger og fører saa vel nye som brugte Vogne. Forretningen, der beskæf­ tiger ca. 15 Personer, arbejder over hele Danmark og det meste af Skandina­ vien. Østerbros Pakkas sefabrik, Lyngbyvej 168, blev i 1893 grundlagt af F. K. Fredriksen. Fabriken, der begyndte under smaa Forhold paa Graabrødretorv,. blev hurtigt arbejdet op, saaledes at Udvidelse blev nødvendigt; den blev der-

Fra Firm aet Østerbros Pakkasseiabrik.

for i de paafølgende Aar gentagne Gange flyttet og udvidet, indtil den i 1914 opstod paa sin nuværende Plads. Fabriken har eget Dieselmotoranlæg samt del­ vis elektrisk Drift; der fremstilles Pakkasser o. 1., og der beskæftiges til Sta­ dighed 20 Mand. Foruden Fabriken driver F. K. Frederiksen ogsaa Tømmer­ handel og raader over store Arealer til Tømmeroplag. Boolsen&Heie’s Møbelsnedkeri Blegdamsvej 24, paabegyndtes i Aaret 1915, og havde først til Huse Australievej 7. Under beskedne Former begynd- tes der, idet de to Snedkermestre Boolsen og Heie var alene paa Værkstedet. I 1917 kom det endelige Opsving, da de overtog det meget gamle ansete - 46 —

Chr. Boolsen. Snedkerfirma I. C. & O. Thisted og rykkede ind i Lokalerne paa Blegdamsveji 24, o. G., hvor Snedkerværkstedet har været i adskillige Aar. Der lægges megen Vægt paa at fremstille Kvalitetsmøbler smagfulde og so­ lide efter Arkitekttegninger, og det er Firmaets Formaal at skabe reelt Flaand- værksarbejde. Der fremstilles desuden Butiksinventar i samme stillulde Udfø­ relse, som præger alt Arbejde, der udgaar fra denne Virksomhed. N iels Heie.

Udført af Boolsen & Heie.

- 47 —

Arbejde udført af Boolsen & H eie

/. E. Bjerrings Efterfølger, Borgergade 25. Firmaet er grundlagt i Aaret 1855 af I. E. Bjerring som Klelnsmedie. Se­ nere gik Firmaet over til udelukkende at beskæftige sig medJernstøberivirk­ somhed. Nuværende Indehaver F. P. Nielsen, overtog Forretningen i Aaret 1890. Senere i Aaret 1906 indtraadte hans Søn, Fabrikant Lorentz Nielsen i Firmaet som Medindehaver. Virksomheden omfatter Fabrikation af Ovne og Komfurer, og der lægges megen Vægt paa at frembringe Kvalitetsvarer i moderne Stil. Som Speciale fører Forretningen Riste til alle Ovnkonstruktioner, baade forældede og moderne Modeller, idet Firmaet, selv fra meget gamle Fabrikker, der nu er nedlagt, har forskellige Riste. I Virksomheden beskæftiges for Tiden 20 Mand, indbefattet Kontorpersonalet. Denne Forretning, der paabegyndtes under beskedne Forhold har i den forløbne Aarrække skabt sig en solid Position, under F. P. Nielsen og Søn’s personlige Ledelse. Firmaet har vundet sig en betydelig Kundekreds iblandt Husejere, foruden at det har haft store Leverancer til offentlige Institutioner, bl. a. Militæret og Kommunens Ejendomme. - 48 -

Firmaet J. E Bjerrings Eftf. - 49 -

4

København IV.

A lex Strobl. M. Larson. Gravør Alex Strobls Forretning, Kronprinsessegade 19, er grundlagt 1859 af Gravør E. Weilinger. I 1871 overgik Firmaet til en Fætter, Gravør Carl Hoffmei­ ster, i 1891 til Broderen, Albert Hoffmeister, efter hvem Stedsønnen Alex Strobl overtog Forretningen i 1905. Firmaet beskæftiger sig med alt indenfor Bran­ chen, Signeter, Dekorationsarbejde samt Skilte. Forretningen har fra en ringe Begyndelse ved solidt og smukt Arbejde vundet sig en stor og solid Kundekreds.

Alex Strobls Forretning. Skræddermester Lctrson, Sundevedsgade 1 (Hj. af Vesterbrogade) grundlagde sin Forretning 1903 efter at have været Tilskærer i 6 Aar, hos Børre Lorentzen paa Østergade. Forretningen udfører alt moderne Herreskrædderi og beskæftiger til Stadighed 7 Mand. — 50 -

Interiør fra M. Larsons Forretning. Engelsk Forniklingsanstalt, Baldersgade 8, grundlagdes i 1900 af Ingeniør Staal, 1902 overtoges Firmaet af nuværende Eneindehaver, Fabrikant Val­ demar Espensen, der fortsatte i samme Spor, med sølvhvid Fornikling efter en­ gelsk Mønster, samt Afslibning af Maskingods og lignende. Virksomheden, der er kendt for sit fagmæssigt udførte Arbejde, tæller blandt sine Kunder de fleste større Maskinfabrikker, beskæftiger ca. 10 Mennesker.

Interiør fra Engelsk Forniklingsanstalt. — 51 —

Vermund H ansens Konditori. Conditor A. Vermund Hansen, Gasværksvej 2, etablerede Forretningen 3. August 1921, efter at have arbejdet i ca. 10 Aar hos Bagermester Eiermann og foretaget en Del Rejser, navnlig i Tyskland. Forretningen omfatter særlig hjemmelavede Fromager, Lagkager samt Kon­ fekture, hvilket er Vermund Hansens Speciale. I den forløbne Tid er Forretningen gaaet godt frem, grundet paa Dygtig­ hed og ved kun at benytte bedste Varer til Fremstillingen. Lokalet er smukt udstyret med mange Malerier, som Vermund Hansen selv har malet og som af Kunstkendere bliver meget rost.

C. Lindelof.

A.. Vermund H ansen.

- 52 —

Farver Lindeloi grundlagde i Aaret 1910 et Farveri og Tøjrensningsetablisse­ ment paa H. C. Ørstedsvej 66. Lindeloi har i 40 Aar arbejdet i Faget overalt i Europa og er maaske Danmarks mest berejste Farver. Lindelof er en af de første her i Landet, der paabegyndte Skindfarvning. Fra en ubetydelig Forretning har han oparbejdet Virk­ somheden i Aarenes Løb til at blive en udmærket god Forretning, og har nu Filial paa Abrikosvej.

Firmaet Lindelofs Forretning.

Skræddermester C. E. Jørgensen, Gasværksvej 4, grundlagde sin Forretning i 1909. Virksomheden omfatter alt under Herreskrædderi henhørende. — Specialitet: Bestilt Herreskrædderi. Hovedstadens Mineralvandsfabrik, GI. Jernbanevej 42, Valby, er grundlagt omkring 1910 og har siden skiftet Ejer nogle Gange. Ejes siden 1918 af Fabrikant Jørgen Jørgensen, som har forstaaet at fø-re Virksomheden frem. Foruden Mineral­ vandsvirksomheden, har han Hovedoplaget for »Exportbryggeriet Sønderborg«, hvilke Ølsorter han med Energi og Dygtighed har ført frem, saaledes at Salget allerede er oppe paa ca. 200,000 Kr. pr. Aar. Beskæftiger 6—8 Personer. - 53 -

Gaard-Interiør fra Hovedstadens M ineralvandsfabrik. - 54 -

Cail Hoffmann.

Carl Hoffmanns Skrædderi, Reventlovsgade 4, er grundlagt den 26. August 1907, Frederiksborggade 48. Hoffmann har lært i Stubbekøbing, og i flere Aar arbejdet som Svend i nogle af vore største Firmaer, indtil han begyndte sin egen Virksomhed. Forret­ ningen gik hurtigt fremad, og i 1911 flyttede Firmaet til Reventlowsgade 4, for at faa større Lokaler, der er fuldt ud moderne indrettet. Firmaet udfører alt in­ denfor Branchen og lægger særlig Vægt paa en god Udførelse. Firmaet har sit Salgsomrade i hele Danmark og har mange Kunder blandt Købmænd, Læger, Sag­ førere og lign. Firmaet har et betydeligt Udvalg i fineste engelske Stoffer og be­ skæftiger en halv Snes Mennesker. —

Interiør fra Carl Hoffmanns Skrædderi.