DanmarksHovedstadKøbenhavn_4

Københavnerne havde glemt at snakke om Tabet af deres Yndling; man regnede ikke en Skuespillerindes Liv for noget videre!! Mindre heldigt gik det den ellers saa mægtige Grev Danneskjold-Laurvig, der bortførte den unge, uskyldige Jomfru Rose og holdt hende indespærret i sit Palæ paa Hjørnet af Bredgade og Dronningens Tværgade; det var dog sikkert ikke gaaet Greven ilde, skønt Pigebarnets Fader i Forbindelse med Jomfru Doro- thea Biehl, Datidens mest bekendte Skuespildigter, satte Himmel og Jord i Be­ vægelse for at faa hende fri, hvis Greven ikke havde været saa dum overfor Kongen at nægte at have Pigebarnet hos sig. Deri bestod hans Brøde: man

Dagm arteatret. maatte ikke lyve for Kongelig Majestæt, og derfor blev han landsforvist, at han ved Siden heraf fik Lov at betale Jomfru Rose en Bøde »i Reparation«, betrag­ tedes som en ren Biting. Noget, der ogsaa socialt stillede Skuespillerstanden ringere end andre, var, at Kunstnerne, da Kongen overtog Teatret, og det i reel Forstand blev konge­ ligt, regnedes som hørende med til Kongens Husstand, ligestillede med »Lakajer og andre Betientere« og derfor var undergivet kgl. Hustugt, hvilket bl. a. vilde sige, at de for selv de mindste Forseelser kunde sættes i »det Blaa Taarn« ved Langebro, hvor de sad sammen med Forbrydere fra Nordre Birk. Blandt dem, der har siddet der, er saa fremragende Kunstnere som Gjel- strup, Frydendahl og hans Kone, og som den sidste Blaataarnsfange Solodanser— 6 —