CommSkatterAfDeFasteEjendomme

107

overordentlig væsenlige Grunde, der ikke sees at være tilstede. De samme Grunde, som tale imod at borttage no- Skatterne gen Deel af den Byrde, som nu hviler paa de faste Eien- PEiemkmSme domme, tale iøvrigt ogsaa imod at forandre Grundlagene^)' forholds­ for Ligningen af denne Byrde imellem de enkelte Eien- domme. Dette kan ikke skee uden at den ene faaer en større og den anden en mindre Byrde at bære end hid­ til. Men Betænkelighederne blive dog mindre, naar der kim er Tale om det indbyrdes Forhold imellem Eierne og 0111 mindre indgribende Forandringer og lempelige Overgange. Det kan ikke nægtes, at den ogsaa i det Foregaaende fremhævede Hovedgrundsætning for Skatte­ byrdens Fordeling, »at Beskatningen bør rette sig efter den Fordeel, som Eiendommene indbringe eller ved sæd­ vanlig Benyttelse kunne indbringe«, kun i en høist ufuld­ kommen Grad er kommen til sin Ret. under de hidtil bestaaende Forhold. Yed Grundtaxten skete der længere tilbage i Tiden et forstandigt Skridt til at indbringe Forholdsmæssighed i Beskatningen, men dets Virkninger tabtes ved, at Ansættelserne bleve staaende uforandrede i lange Tidsrum og endnu, efterat store Forandringer vare indtraadte i de Forhold, som de angik, og endelig skab­ tes der en ufornøden Ulighed mellem Forholdene inden­ for og udenfor Voldene. Den i et andet Giemed indførte Beskatning efter Arealindhold udvidedes af Mangel paa forhaandenværende andre Udveie til flere og flere Lignin­ ger, og endelig beholdtes den forældede Ligning efter Brolægningens Areal og det, uagtet den var uanvendelig i Forstæderne. Retfærdighed og Billighed taler for, at man engang søger at afhjælpe de store Uligheder, som ere fremkomne i Tidernes Lob. og for at man gjør det let­ tere at bære den stærkt stegne Byrde ved at fordele den bedre. Hertil kommer endnu, at det langt lettere i de kommunale Forhold end med Hensyn til Statsbeskatnin-