CommSkatterAfDeFasteEjendomme

106

Billighed og Communens velforstaaede Interesse for, at den samlede Skattebyrde paa Eiendommene vedbliver at hvile paa disse. Ikke engang en saadan Foranstaltning som den. at sum bur ]a(i 0 et af de senere Aars factiske Beløb af Eiendoms- i kkg u fo r a n d e r lig , skatter blive gjort til et fast Bidrag til Fornødenheder fra de faste Eiendomme, vilde Commissionen kunne tilraade. Dette vilde være det samme som en Nedsættelse for sam t­ lige nuværende Eiere af deres Skattebyrde ligeoverfor P er­ sonskatsyderne , idet Byrden for den enkelte Eiendom vilde synke efterhaanden, som den fastsatte Totalsum for­ deles paa flere og flere nye eller forbedrede Eiendomme. Det er af Vigtighed for Communen at kunne have jævnt stigende Indtægter til at imødegaae de jævntstigende Ud­ gifter og den bør ikke gjore Afkald paa den Indtægt, som kan ventes af Nybygninger og Udvidelser, og som svarer til den forøgede Indtægt, der kan ventes af Ind ­ komstskatten uden Skatteprocentens Forhoielse ved For­ øgelse af Skatteydernes Tal og Velstand. Tilstanden har nu siden 1861 været den. at Communen uden at forlange høiere Skat af nogen Eiendom. der ikke ved Udvidelse og For­ bedring har faaet en høiere Skatteværdi, og uden at forlange en høiere Procent af Indkomstskatten end 2pCt. (kun 1 Gang 2 V 8 pCt. og 3 Gange kun 1 34 pCt.), har bestridt samtlige sine Udgifter derunder ikke blot Forrentning af men og- saa Afbetalinger paa de til de store communale Fore­ tagender gjorte Laan og, som det tør siges, holdt, Com­ munens Eiendomme og Anlæg i god Stand, arbeidet, for Forbedringer, der ville komme de senere Slægter tilgode, og erhvervet det maaskee ikke just i pecuniair Henseende, men ganske vist i mange andre vigtige Henseender værdi­ fulde Fæstningsterrain. At bevare en saadan Fasthed i det communale Indtægtsvæsen forekommer Commissionen at burde være et ivrigt Ønske for Communens Beboere, selv for Grundeierne, og et Ønske, som ikke bør opgives uden Deres Total-