CommSkatterAfDeFasteEjendomme

105

lag for Beskatningen og ikke at være nedt til enten udelukkende eller i en overdreven liai Grad at benytte et enkelt Skattegrundlag. Som foran viist er Forholdet imellem Eiendomsskat- terne og de personlige Skatter i Gjennemsnit som 6 0 : 40 eller 3 : 2, og igjen Indkomstskatten noget over dob­ belt saa stor som samtlige de avrige personlige Afgifter, og det kan derfor ingenlunde siges, at den personlige Beskatning, der hvad Nærings- og Hjælpeskatten og senere Indkomstskatten angaaer, oprindelig var tænkt som en Suppleringsskat af mindre Omfang, staaer i et meget lavt Forhold til Eiendomsbeskatningen. Indkomstskatten har i de senere Aar stærkt nærmet sig til eller endogsaa naaet Halvdelen af samtlige communale Eiendomsskatters Beløb (i 1865 og 186 6 var det sidste Tilfældet). No­ gen ganske ubetydelig Nedsættelse af Eiendomsskatterne vilde aabenbart være et unyttigt Skridt, skulde der gjø- res noget, maatte det være til virkelig følelig Nytte for Eiendomsbesidderne. Vilde man f. Ex. endogsaa blot for­ andre Forholdet 6 0 : 4 0 til 50 : 50 eller nedsætte Eien­ domsskatterne med en Sjettedeel, der vilde f. Ex. i 1869 give en Afgang af c. 1 3 0 ,0 0 0 Kd., da vilde dette dog altid, naar det tænkes fordeelt paa Eiere og Leiere, lidet betydelige Beløb, næsten bringe Indkomstskatten til at stige 1 Procent (2/3 pCt.) og det vilde fremtræde som en Foræring til Grundeierne af 3 ,2 5 0 ,0 0 0 Kd. Commissionen kan derfor ikke paa nogen Maade taste tilraade at gaae ind paa den i forskjellige Andragender Totalbeløb* fra Grundeierne fremtrædende Tanke, at forandre alle bør ikke Eiendomsskatterne eller nogen virkelig betydelig Deel af ne(*sættes- dem til personlige Skatter, men forihener, at ligesom Grundeierne ere bievne sikkrede imod den betænkelige Stigen af de ældre Skatter, som viste sig i Aarene før 1 8 6 1 , og ligesom man vistnok ikke let til nogensinde bestemme sig til at foreslaae nye Eiendomsskatter paa noget af de ældre Grundlag, — saaledes taler Ket og