ChristianWinther_III

— 455 — slet ikke var inde i Forholdene. Derefter sang en svensk Dame, Frøken Swabitz, „Lær mig, o S k o v “, og Præsten for den norsk-danske Menighed i Paris, C. H. Lunde , traadte da frem og lagde en Krans paa Kisten, ikke i sit eget, men i Nordens Navn, „i Kraft af den Ret, Tak­ nemmeligheden giver, og efter det Mandat, han havde som Borger i det Norden, paa hvis Aandsliv Winther havde havt saa stor Indflydelse“. „Denne store Digter havde udtrykkelig forlangt, at der ved hans Baare ikke maatte holdes Lovtale over ham, da han hadede Ver­ dens Roes og Ordbram. Uagtet der nu her kunde hol­ des en Lovtale, hvori ikke et Ord skulde være Bram, men den simple Sandhed, saa burde den Dødes Ønske holdes i Ære, og dette kunde ske i Overensstemmelse med det gamle Ord: „Naar Hjærtet taler, saa tier Tungen“. Hjærtet takker for denne Digter, som til Vækkelse og Berigelse sang sine Toner ind i Folkehjærtet, ind i det ellers saa fattige Menneskeliv“. Denne T ale1) løftede den før saa svage Stemning ikke lidet. Tilsidst blev der afsunget en Sang af Drcichmann. Under hele Sørgehøjtideligheden var Fru Winther tilsyneladende ikke bevæget. Hjemme i Danmark gjorde der sig strax ved Un­ derretningen om hans Død en stærk Stemning gjældende i Retning af, at hans Lig skulde hvile i dansk Jord. Han havde tidligere sunget2): Nej, her paa den grønne Q med Skov og Sø, med Bakker, Eng og Strande, J) Se Berlingske Tidende 5te Jan. 1877. 2) Sml. Digtn. II, S. 114.