ChristianWinther_III

— 4 5 4 — faaet Masser af Kranse og Buketter her fra Landsmænd og Venner. Jeg er meget bange for Moders Helbred, da hun er meget svag. Vi har nu ikke sovet i fire Uger, saa vi ere saa udtrættede af Sorg og Graad. Lev nu vel, k j æ r e Constantin Hansen, og endnu engang. Tak foi al Deres Venlighed imod mig! Moder hilser venligt; men mest hilses De fra Deres hengivne Ida E m ilie W inther“. Den 5te Febr. 1877 skriver Fru Winther til Frøken ■J. Sm ith: „Kunde man glæde sig ret over den Glæde, der er i Himlen nu over Chr. Winthers Komme til alle mine Søstre, Fader, Moder, Carl, hans Brødre og Alle, som elskede ham og han holdt af, saa fik man vel Bugt med den egenkjærlige Sorg; vi stole sikkert paa, at vi snart sees; men Savn og Længsel ere tunge at kæmpe med for dem , der tilhørte hinanden saa sjæleligt som vi“ . . . „Mine Øjne ere meget pinefulde, og Mangt og Meget har jeg havt at skrive. Jeg har jo endnu tilbage at lukke Idas Øjne, da er min Tilværelse sluttet; men indtil da skal jeg arbejde i min Pligt med al den Kjærlighed, jeg har til vort Barn . Den 2den Januar fandt Chr. Winthers Bisættelse Sted fra den protestantiske Kirke i La rue Chauchat. Den danske Minister og Generalkonsul vare tilstede til­ ligemed flere Hundrede Skandinaver. Noget efterat Følget var samlet, blev Kisten under et Præludium baa- ren ind i Kirken, og bag efter den fulgte Fru Winther og Ida , ledsagede af Sekretæren hos Generalkonsulen, Falbe. En ung, hvidklædt Pige gik nu ned gjennem Kirken og strøede Blomster; efter denne noget ballet- agtige Forestilling oplæste en fransk Præst K iihn nogle Formularer og holdt en Tale, der vidnede om, at han