ChristianWinther_III

— 453 — veed, De holdt af ham, og vil derfor sige, han havde sine Aandsævner usvækkede til det Sidste. Deres sidste Brev til ham læste jeg for ham i Sengen, og han sagde: „Naai jeg kommer op, vil jeg svare; men nu er jeg træt. Det vai dog rart at høre fra Constantin Han­ sen“ . Ja, i Tiden kan jeg sige Mere; men nu vil De for- staa min Tavshed. Han døde med min Haand i sin, og ingen fremmed Haand rørte h am 1). Med Adas Hjortepude under sit Hoved hviler han nu med Nar­ cisser og Roser ved sine Fødder; dog snart skal vi at­ ter mødes; thi vi længes; dog, nu gjælder det at holde ud. Min Henri bringer en Stok, som jeg beder Dem bruge til Minde om Deres Ven; den holdt han meget a f2). Lev vel! Ida hilser, dybt forsørget, Dem og alle Deres, ligesom jeg selv. Deres altid hengivne Julie Winther“. . Den 31te Jan. s. A. skriver Ida: „Kjære3) Constantin Hansen! Tør jeg takke Dem meget for Deres venlige Brev . . . Baade Moder og jeg ere meget bedrøvede over, at Faders Lig er bragt til Danmark, fordi det er et gammelt Løfte til Fader, at vi alle Tre skulle hvile i den samme Jord. Vi savner Fader i hver en Krog; vi har kun eet Ønske: snart at kunne samles med Fader hos Gud. Fader har allerede b I et Brev til Snoilsky siger hun: „Jeg lukkede hans -Øjne. Den 1ste Jan. klædte jeg ham i hans sidste Dragt . . . . Mine Tan­ ker have vanskeligt ved at holde sig paa Jorden — der er saa ©de, saa tomt! Han længes! Snart! Snart!“ 2) Den ejes nu af Si­ gurd Constantin Hansen. 3) Her har Moderen indskudt „Hr. Pro­ fessor og Etats raad“.