ChristianWinther_III

— 4 5 2 — Kaptajnen skulde vaage over ham om Natten, og han meente, Andre vare mere kaldede og skikkede dertil, blev hun vred og afbrød Forbindelsen med ham. Den 29nde Dec. 1876 skriver Fru Winther Følgende: „Min kjære Snoilsky! Du, der elsker min Ven og vor Sanger, maa vide, han er saa syg af Feber Nat og Dag, saa hjælpe os Gud! Læger har vi nok af — de første i Paris; men Trøsten er ringe. Ida og jeg ere ene. Om Natten er Mdme de la Tours Tjener til Hjælp. Tak for Dit trofaste Venskab! Din Bog fik Chr. W in­ ther læst og var glad i Dit Arbejde“ 1). Den 30te December om Morgenen Kl. 4 sov han stille hen. Da den før omtalte Kaptajn ude i Byen hørte, at han var død, gik han derop; han traf F ru Winther staaende i Døren; hun havde i Haanden en Spiseseddel fra en Restavrant ligeoverfor, hvorfra de daglig fik Middagsmad; Opvarteren stod ved Siden for at afvente hendes Ordrer. Hun syntes ikke meget med­ tagen efter det Skete, i et Brev til Snoilsky siger hu n : „Jeg bærer stum, i alt Fald tavs, det tunge Slag“. Danske Aviser indeholdt d. 31te Dec. følgende Aver­ tissement: Fra Paris har jeg modtaget det Sorgens Budskab, at Professor Christian Winther er død imorges Kl. 4,. hvilket herved meddeles Slægt og Venner paa min fra- fraværende Moders og egne Vegne. Henri Werliin , Fuldmægtig i Finansministeriet. Den 17de Jan. 1877 skriver Fru Winther fra Paris til Const. Hansen: „Tak for al venlig Deltagelse. Jeg ]) Oversættelse af Goethes Ballader.