ChristianWinther_III

4 5 1 — Det var ham ikke saa let at faa opfyldt ønsket om at høre Salmesang, heller ikke om at høre Bibelen blive forelæst, naar hans øjne ikke godt selv kunde taale at se i den. Ved at erfare hans Savn i saa Henseende fandt Ida, at han var „bleven saa underlig“. I Café de la Régence havde en dansk Infanteri-Officer spurgt ham, om det ikke var mueligt, han kunde være ham til Tje­ neste; Winther havde da bedet ham om, at han vilde læse for ham, og, da dette skulde iværksættes og Kap­ tajnen paany spurgte om Hvad det var, han skulde læse, blev Svaret: „Bibelen“. — Da Winther til Kap­ tajnen udtalte sin store Længsel efter Danmark, og der saa blev sagt, at det kunde der jo raades Bod paa, ved at han rejste dertil, svarede Winther: „Jamen, jeg vil dog ogsaa nødig skilles fra mine Kjære, og de vil blive her“. Da Kaptajnen kom derop den 20nde Dec., fandt han Winther saa svag, at han ikke kunde gaa over Gulvet; hans Mave var i stærk Uorden, og hans Til­ stand betænkelig. Hans ikke hyggelige Værelse var langt fra Hustruens og Datterens; sent paa Aftenen, da de Andre vare i Seng, vilde han gaa over Gulvet, men faldt besvimet om og laa saaledes i flere Timer, hvor­ ved han blev meget stærkt gjennemfrossen; efter den Tid maatte han holde Sengen af Lungebetændelse. Kap­ tajnen spurgte Fru Winther, om hun ikke troede, det var Døden; hun svarede blot: „Siig det ikke til min Datter, for hun kan ikke taale den Tanke, at Chr. Win­ ther skal dø. I saa Henseende er jeg rolig; thi jeg veed, han troer saa vist paa Syndsforladelsen og For­ soningen i Kristus“. Da Fru Winther vilde have, at 29*