ChristianWinther_III

— 4 5 0 — Jeg troer paa Aanden, som kan lede mig frigjort over Tvivlens Hede. Jeg troer paa Sjælens Liv ukrænkeligt, med Tvivl om Gud Sligt var utænkeligt. Ved Doden ej man døer — man føres kun hen et Sted for at forhøres.

Den 31te Oktbr. 1876 skriver han til Const. Hansen1): „Vær glad ved Livet. Naar vi dø, saa dø vi jo ikke, lad os derfor leve her , saa længe som mueligt“. Den 7ende Dec., altsaa tre Uger før han døde, udtaler h an a) :

Der er en Gud! — Jeg tvivler ej, hans Retfærd gaaer jo rette Vej; jeg bad ham gjærne; men kan ej fjærne den Frygt: han vil ej høre mig.

og andensteds atter3):

Jeg troer ej paa Tilintetgjørelsen — ak, troede jeg saa vist paa Bønhørelsen!

Forresten siger h a n 4):

Jeg hader al „Konversation“ om Gud, om Pligt, om Religion.

I hans seneste Tid var hans eneste Læsning Bibelen, og han vilde gjærne høre Salmer blive sungne. Han havde selv skrevet foran i sin Datters Salmebog: Vil Du Dit Hjærtes Sorg betvinge, saa løft Din Sjæl paa Andagts Vinge; vil Du i Kampen Sejer vinde, søg Hjælpen, hvor den er at finde, hos ham , der alle Hjærter kjender, og faderligt dem Frelse sender5), i) Et utrykt Brev. 2) Efterl. Digte, S. 140. s) Smsteds, S. 146. 4) Smsteds, S. 141. 6) Findes i min Autograf-Samling.