ChristianWinther_III

- 4 3 3 — naar Himlen er blaa og en venlig Vind omvifter fortroligt hver blussende Kind; naar Rysenstens Bade er fulde af negne Krabater, der svømme baade Hellig og Sogne; jeg mener: naarV&a.ven os Hilsen vil sende med Varme og Farve, saa kan det vel hænde, at Musa forbarmer sig over mig Stakkel og tænder mig atter en ledende Fakkel og fra Hippokrene et Bæger mig rækker, som varmer og styrker, som kvæger og vækker min Sang, som Du siger nu ligger og bluner og doven sig strækker i Søvnens Pavluner.

Midt i den samme Vinter siger han; „Sneen falder vel nu paa mit Land? Her falder den ogsaa, men fint, paa F ransk.“ Da han i Maj 1876 sender „Et Vendepunkt“ hjem til Danmark, indleder han den med følgende „Tilegnelse“ :

Da jeg nu ej er hjemme, jeg ønsker — det er sandt og vist — at ej man skal mig glemme — det. var mig altfor tungt og trist. Derfor gaa disse Blade til dem, som hist paa Danevang, paa Sjællands Q, den glade,

tidt lytted venligt til min Sang. Jeg er — jeg bør ej lyve — ej smittet her af fremmed Sæt; nær ved de Firsindstyve man smittes heller ej saa let. En Hilsen sender je g til Løvstræde og til Højbroplads1), to Steder, som jeg ej vil forglemme for parisisk Stads. x) Reitzels Boglade og „Fædrelanders Kontor. N. Bøgh: Chr. Winther. III. 28