ChristianWinther_III

— 4 3 1 — I Løbet af Eftervinteren 1876 fuldførte han sit sidste Arbejde, Fortællingen „Et Vendepunkt“, som han selv kalder „en lille, bitte Bagatel, usel baade med Hensyn til Kvantitet og Kvalitet.“ *) I samme Brev, hvori denne Udtalelse forekommer, siger han 2 ): „Ak, jeg er gammel, jeg er sløv, jeg er utaalelig blaseret og lad.“ Af andre Breve, hvori han omtaler dette sit sidste lille Arbejdes Fremkomst, sees det, at han selv næppe haabede at opleve dets Udgivelse; men desuagtet arbejdede hans Aand med Ideer til andre Digtninger, og alle havde de deres Jordbund i hans Fædreland. Han taler om en anden lille Bog, han vil skrive; „men hvis De troer,“ tilføjer han, „at den behandler franske Forhold, saa tager De mægtig fejl. Det vilde være mig en Urimelig­ hed. Nej, Turen gaaer fra Humlebæk over Hørsholm, Kjøbenhavn, Kjøge, Kallehave, Stege til Klinten, og der løses Knuderne. Nej — jeg er hjemme — altid!“ — Vedkommende Bog blev aldrig fuldført.3) - Noget mere end tidligere syntes han nu at have været tilgængelig for Besøgende. Han skriver4): „Her- grasserer — især i Ferietiden — en Mængde Lands­ mænd, baade Damer og Herrer. Vi unddrage os natur- ligviis ikke at gjøre Bekjendtskaber, modtage Besøg, etc., skjøndt dette tidt kan være besværligt nok.“ Hver Søn­ dag Eftermiddag holdt Winthers „aabent Hus“ for Danske, og han var da meget ivrig for ret at høre om Alting hjemmefra. Han bar, naar han gik paa Gaden, en stor dansk Kokarde paa sin høje, sorte Hat. Folk sagde, han lignede en Droskekusk; men for Den, der saae ) Breve fra og til C. W., S. 241. 2) Smsteds S. 240. 3) Nær og fjærn“, 1877, Nr. 236. 4) Breve fra og til C. W., S. 241