ChristianWinther_III

— 4 3 0 — gjærne vil have Ro til at læse sine Aviser.“ Fru Rov- sing meente imidlertid, Sagen var den, at Fru Winther var bange for, hendes Mand skulde beklage sin ulyk­ kelige Stilling i Paris1), hvilket han forresten vist aldrig vilde have gjort. Han, der altid havde anklaget sig selv for Doven­ skab, begyndte nu — ligesom Faust paa sine gamle Dage — at føle stærk Flids-Trang. Til en Dansk, der besøgte ham, sagde han*: „Jeg begynder at faa travlt; der er Saameget, som maa gjøres.“ „Nu har De virke­ lig Lov til at hvile, Hr. Professor!“, var Svaret. „Nej,“ fortsatte Chr. Winther, „jeg har faaet gjort altfor Lidt i mit Liv — det maa indhentes.“ Han følte Sandheden a f de Ord, han i sin Tid havde skrevet i sit Digt over Brøndsted: „En Vandring — ubestemt — er Livet, „og ingen Gjerning faa vi endt.“ 2) Han siger: „ Handling , Handling, det er — langt mere end Ord — Personlighedens Udfoldelse.“ Han følte tyde­ ligt Sandheden af Hvad han i 1847 havde sagt i en Sang, der blev sunget ved det skandinaviske Natur­ forskermøde i Roskilde, men som han ikke har optaget i nogen af sine Digtsamlinger, Sandheden af disse Ord:

Aanden er en Drot, hvis Magt har — med Evighed begavet —

underlagt sig Jordens Pragt, Himlens Underværk og Havet; men den hersker først paa Jord i sin Sommerfugls-Forvandling, naar den fra sit Svøb af Ord tør udfolde sig i Handling. 9 Fru R.s Meddelelse til mig. 2) Sml. Digin. II, S. 61.