ChristianWinther_III

— 4 2 2 — venstre Ben, og e) jeg har ingen Penge! Hvad kan man forlange mere?“ Til Forklaring af, at Winthers, som dog havde rigelige Indtægter, altid vare i Pengetrang, kan anføres, at Ida forvoldte en umaadelig Mængde Udgifter. Vilde hun have Selskabsdame, saa skulde hun have Selskabs­ dame, vilde hun i Teatret, saa skulde hun i Teatret, vilde hun paa Rejse, saa maatte det ske, og da fulgte i alt Fald Moderen med hende. Dertil kom, at hendes Forældre flere Gange, naar hendes Bryllup med For- skjellige var bestemt, maatte anskaffe stort Udstyr tii hende, og dette blev saa igjen solgt med betydeligt Tab. Chr. Winthers pekuniære Forlegenhed tvang ham i de senere Aar til at afhænde sit udsøgte og righoldige Bibliotek1), som han elskede højt og havde ordnet saa smukt, at han kunde sige som Cicero , da Tyranmon havde bragt hans Bibliotek i Orden, at han følte det, som hans Hus havde faaet en Sjæl. Det var ham en tung Gang op til Boghandler, Kancelliraad Lynge for at bede denne tage sig af Salget. Lynge købte det selv og fik det tilsendt i sine egne Kasser og Kurve. Han sagde da til Winther: „Nu, Hr. Professor, bliver det foreløbig staaende urørt for det Tilfælde, at De vil have det igjen“. Aaret efter kom Winther og sagde, at en Ven havde tilbudt ham at kjøbe det tilbage, hvis det Man har blandt hans Efterladenskaber Brudstykke af en en Fortegnelse over de Bøger, han har læst, og det er utallige. Hans Læsning har været meget flersidig: Skjønlitteratur, Filosofi, Teologi, Arkæologi, Geologi, Historie (Litteraturh., Kulturh., Memoire­ litteratur), Topografi, Rejsebeskrivelser, Naturhistorie. Han læser ofte Tysk, under sit Ophold i Mecklenborg kun dette Sprogs Frem­ bringelser, i Italien læser han kun italiensk Litteratur.