ChristianWinther_III

— 421 — tog Logi i hans højre Tommeltot*) og pinte ham, saa han næppe, naar han skrev, kunde holde paa Pennen. Den danske Luft viste sig ikke helbredende. Den 2den November 1874 siger h a n 2): „Min venstre Fod, eller rettere: mit venstre Ben er blevet saa ophovnet og smerter i den Grad, at jeg næppe idag har kunnet kjere nogle uopsættelige Ærender“. Hans Damer følte sig stadigt svage, og Sommeren efter deres An­ komst hertil besluttede de at leje sig ind hos en Enke- fru Petersen i Pilealleen Nr. 11, hvor de boede for en moderat Pris, fik bedre Luft end i Byen, vare frie foi generende Gjenboer og havde Søndermarken og Frederiksberg Have i Nærheden3); der tog de imod Be­ søg mellem 5 og 6 om Eftermiddagen. Winther an­ førte literære Arbejder som Aarsag til, at han vilde blive tilbage i Byen. Stemningen i Huset er gjennemgaaende daarlig. 1874 skriver han i et Digt til sin Hustru4): „Ak, jeg er alvorlig — og Du er det mere!“ Hun klagede dog aldrig, og i trykket Atmosfære viste hun en yndefuld kvindelig Ævne til paa en mild, blød Maade at for­ ti ænge den tunge Luft og løfte Stemningen. Alligevel skriver hendes Mand d. lOende Oktbr. s. A. til F L. Liebenberg^ ): „De troer maaskee, at jeg — som har en saa elskelig Kone — er i godt Humør? De tager fejl! Jeg har a) ingen Penge, b) jeg er inde i det ni og halvfjerdsindstyvende Aar, c) jeg ligger i Forbe- iedeiser til en Flytning, d) jeg har Tandpine i mit b Breve fra og til C. W., S. 190. 2) Ytring i et utrykt Brev til Const. Hansen. 3) Breve fra og til C W., S. 226, 227. 4) Efterl. Digte, S. 107. s) Breve fra Qg til C>W ) s _ 231.