ChristianWinther_III

— 4 2 3 — vai mueligt, han kunde faa det. Lynge svarede ■ Det staaer ganske, som da jeg modtog det, og er aldeles til Deres Tjeneste. „Men for hvad Pris?“ spurgte Win­ ther. „For den samme, jeg har givet“, var Svaret. „Det er jo noget Uhørt“, mente Winther, takkede paa den smukkeste Maade og fik det derpaa tilbagesendt. Aar et eftei kom han atter og tilbød Lynge det. Denne gik da til Reitzel og sagde: „Det kan jo dog ikke blive ved paa denne Maade. Nu synes jeg, De skulde kjøbe det“, og det gik Reitzel ogsaa ind paa. Lynge meldte da Winther: „Nu har jeg en Kjøber til Bibli­ oteket, men han tager det kun paa den Betingelse, at han faaer Lov til at beholde det; thi kun, fordi det er Deres Bibliotek, vil han eje det“. Ja, det var Winther da glad ved og erklærede, at han slet ikke længer brød sig om dette Bibliothek; men han mærkede nok snart, at dette Udsagn var Usandhed; imidlertid havde han nu uigjenkaldeligt mistet det1). Tilværelsen hjemme i Danmark blev paany de win­ therske Damer utaalelig; de Allerfleste trak sig atter til­ bage fra dem, fordi Ida stadigt var umedgjørlig, og det skulde lade, som om hun var normal og elskværdig, hvorved det daglige Liv der syntes Mange at være usandt. Det bestemtes da, at Familien nu til Stadighed vilde tage Ophold i Paris; men Christian Winther blev, vel sagtens, fordi man troede, det var bedst for ham, holdt uden for det Hele — han anede Intet derom. Alt deres Indbo skulde sælges, der blev trykt Katalog der­ over, Auktionen var fastsat — men han gik i hellig Uvidenhed om det Altsammen. Hans Venner, der talede b Kancelliraad Lynges Meddelelse til mig.