ChristianWinther_III

— 4 1 7 — yndigt smilende og søde, hvide Lilier, Roser rode, om min Harpe, saa dens Strænge dufted deraf længe — længe. Const. Hansen hilste Sølvbrudeparret med Følgende1): Med Ungdomskraft i Knæ og Ben Ved Saadant forøgedes Winthers Hengivenhed mod Const. Hansen; han siger, at „Trofasthed tændte sin hellige Fakkel i denne Vens Hjærte“. Da Winther engang fejlagtigt troer, at der i hans Brev til C. H. har været „Noget, som har saaret, ærgret, fortrædiget, mishaget, stødt, ubehagelig berørt“ Modtageren, skriver han til ham: „ Jeg vil vide Hvad det er! Thi jeg maa sige Dem, jeg er ikke den Mand, som, naar han har fejlet, er bange for at sige: „Jeg har fejlet — tilgiv!“ At miste Deres hele Venskab ved en næsten ubestemmelig eller halv definerlig Udtryksmaade, er mig vel ikke saa let beskikket. Men miste en Part vil jeg ikke hel­ ler; jeg vil have det hele, som jeg nu troer — eller rettere sagt: som jeg veed — jeg har ejet det i lang Tid og i mit forfængelige Hjærte været stolt deraf . . . Tilgiv mig, hvis jeg har foraarsaget Dem en uhyggelig Time eller Tanke; og, hvis De har misforstaaet mig, saa tilgiver Dem Deres altid hengivneste Chr. Winther. Siig mig det ærligt! Thi jeg skal sige Dem noget :) Breve fra og til C. W., S. 225, N. B ø g h : Chr. Winther. III. -7 paa Ridderviis Du knælede for „Een“, og yndigt Strængen fra Din Lyre klang, naar Du til „Een“ indviede Din Sang. — At blødt Dit Knæ Du hvile kan som gammel, vi sætte for den „Enes“ Fod en Skammel.