ChristianWinther_III

— 416 —

og, da han er 77:

Vil Du tro mig, naar jeg siger, at for hvert et Aar, der gaaer, min Beundring for Dig stiger, lig en Blomsterflor i V aar.*)

Hun og han fejrede i Stilhed — sammen med nogle faa Venner — deres Sølvbryllup d. 2 Inde Febr. 1873. Han hilser hende den Dag med en Sonet, som han kalder “Hilsen til mig selv“, og i hvilken han lykønsker sig, fordi hun er sendt ham til Trøst og Frelse , der har endt hans Trængselsaar og vendt hans Sind til Fred og Hvile; hun har aandet Sjæl i hans Sang og tændt hans „Begejstrings Alterkjærte“ ; derfor kan han lykøn­ ske sig selv, men ak — ikke hende!2) Smukkere endnu havde han takket hende paa hen­ des Fødselsdag 18673) : Denne ene Dag i Aaret

har jeg mig til Fest udkaaret, og jeg tænder Glædens Fakkel i vor Vandrings Tabernakel. D u har gjenkaldt mig til Livet, da jeg bøjet laa som Sivet; D u har hævet mig fra Dybet, hvor jeg krymped mig som Krybet, med mit Indre mig forsonet, hvor Fortvivlelsen alt troned; Du har min Bevidsthed vækket, som i Dvale, sky og skrækket, lig en Synder blandt de Døde,

saae sin Jammerstid imøde; D u min Tanke har forynget, tusend Blomster har Du slynget, 9 Efterl. Digte, S. 86. 2) Efterl. Digte, S. 90. 3) En Saml. Vers, S. 51.