ChristianWinther_III

— 4 1 8 — ganske Nyt: „Ærlighed varer længst“ 1). Der er, som sagt, ikke det Mindste ivejen, og Venskabet modnes og styrkes. To Aar efter skriver Winther til ham T) : O, bliv ej træt, men bliv ved at række mig venligt Din Haand — og helst dem bæ gge! Fru Winther deler sin Mands Følelser over for denne Ven. Den 17de Dec. 1871 skriver hun i et utrykt Brev til ham: „Tak, fordi De venligst har mindet mig i Deres rige Tankefylde og sendte mig en Hilsen paa min Fødselsdag; trofast Venskab er en for mig kostbar og ophøjet Sag i denne Verden, som jeg paaskjønner med hele min Sjæl. Til Svar paa, at vi altid har taget Dem, som De er, vil jeg blot sige, at det er let at glæde sig over Geni, Vid og Begejstring over alt Godt og Ædelt hos en Mand som Dem, saa man skulde ske Skam, om man ikke gjorde det, og fortjener liden Tak, fordi man seer Manden i sit rette Lys. Idci beder mig sende Dem en beskeden Hilsen ved Deres altid tak­ nemmelige og beundrende Julie Winther“. Chr. Winther skriver i et utrykt Brev til Const. Hansen, at Ida holder saameget af ham; „hun bad mig paa en rigtig fin Maade at sige Dem, at „hun havde kun eet Brev fra Dem, som hun gjemte, — men hun havde kun eet““, og en anden Gang: „Fra Ida har jeg den specielle Hilsen til Dem, at hun altid be­ tragter Dem som en kjær Onkel — ikke at forvexle med andre Onkler, f. Ex. andre Sekretærer, etc.“. Selv siger Const. Hansen til Winther: „Deres Venlighed er en af de faa Solstraaler, der finder Vej til mig.“ 3) b Breve fra og til C. W., S. 157. 2) Efterl. Digte, S. 63. 3) Breve fra og til C. W., S. 130.