ChristianWinther_III

— 373 — omstændelig, farlig og smertefuld. Jeg forsikrer Dem, at, naar man har overstaaet det, saa undrer man sig selv over sin Betænkelighed. Det Hele kan komme i Orden i Løbet af højst fjorten Dage, og saa — hvilken Glæde! Jeg veed det.“ Med sit ene øje* saae han nu skarpere end nogensinde før1). En Middagsstund, kort efterat han var begyndt at spadsere ud, mødte Professor Vermehren ham paa Hjørnet af Østergade og Kjøb- magergade. „Naa, hvordan gaaer det, Professor Win­ ther?“, spurgte Vermehren; „kan De nu se godt?“ „Ja, kan De se godt?“, svarede Winther og viste hen til et Skilt helt nede paa Højbroplads. „Hvad staaer der?“ spurgte han Vemneliren; denne, hvis Syn ellers var meget skarpt, kunde ikke læse det, medens Winther skjelnede hvert Bogstav. Men dette Klarsyn var ham ofte mindre behageligt, da han nu saae Alting fo r tyde­ ligt. Han sagde: „Smukke Mennesker miste for mig Noget af deres Skjønhed derved, at jeg seer en Rynke her, en Plet der, hvor de Fleste slet Intet se.“ Han ønskede sig svagere Briller. Meget kjært var det ham at erfare, hvorledes enkelte af hans Hjems yngre Ven­ ner saae ud. Kand. jur. Rasmus Nielsen (nu Fuld­ mægtig i Krigsministeriet), som hyppig kom i hans Hus, gik op for at hilse paa ham, da han var kommen hjem fra Klinikken. Winther ilede ham imøde og omfavnede ham. „Nu først kan jeg se, hvorledes De seer ud,“ sagde han; „før har jeg kun kjendt Dem paa Deres Stemme og Deres T rin.“ Han siger selv2), at han nu med Hunger søgte at indhente det Forsømte i Retning b Hans egne Ord i det S. 304 omtalte Brev til Frk. Dau- gacird. 2) I det tidligere citerede Brev til Frk. Chr. Daugaard.