ChristianWinther_III

— 374 — af at læse. Der var med Eet gaaet et fornyet Liv op for ham. Nogle Aar efterat Winther havde faaet sit Syn, var Phister bleven næsten blind. Naar de nu fulgtes ad ned ad Gaden, var det Winther, der hvert Øjeblik sagde: „Hvor det var en nydelig Pige, der gik!“ Phister sva­ rede: „Jeg kan ikke mere se nogen nydelig Pige,“ og han fik da naturligviis det Spørgsmaal: „Har Herren da heller ey seet hendes Kaaberstykke?“ ------- Sommeren 1867 tilbragte Winthers paa „Lappen“ ved Helsingør. Herfra skriver han til Constccntin Pari­ sen: „Skjøndt vi kun bo paa en Lap og selv næsten ere Lapper — ikke fra Lapland, men Pjalte — haabe vi dog, at De ikke vil se ned paa os. . . . Min Hustru har det ikke godt, og som Følge deraf er jeg fortvivlet og spjætter lidt med Arme og Ben for at skjule min Forknyttelse. . . . Her er smukt, Vejret dejligt, Vandet klart som Krystal og styrkende, og jeg svømmer hver Dag; men hvad kan alt Det hjælpe?“ De blev altid gjærne paa Landet saa langt ind i September som mue~ ligt; i et utrykt Brev til Liebenberg siger Winther: „Iblandt de Ting, som Vorherre har skabt, skal man vanskeligt finde noget Dejligere end den Række af Dage i September Maaned, som selv de Neapel-gale skulde kunne slikke ti å tolv Fingre efter.“ Højt priser han denne Maaneds „Dagsskjønheder og Aftendejligheder.“ Dette Aar flyttede de allerede midt i September „fra Lappen til Pjalten paa Hjørnet af Nørrevold og Larslej- stræde“, og derfra skriver han: „Jeg løber om efter Huslejlighed til min stakkels Familie og er næsten for­ tvivlet.“