ChristianWinther_III

— 352 — jeg hader dette Ord!) for mig selv — og det var af denne Grund, at jeg gjorde Vrøvl. Nej, jeg forsikrer Dem, jeg vil — ikke blot for at bøje mig for Deres Ønske, men ogsaa for min egen Fornøjelses Skyld — gjærne sidde for Const. Hansen og siden hænge paa Væggen for Dem.“ Da Orla Lehmann vilde have ham malet i sin Samling Portrætter af danske Digtere i karak­ teristiske Situationer, sagde W inther1): „Jeg havde f o r ­ budt Hr. Orla Lehmann at lade mig stille op i „Situa­ tion“, medens jeg endnu var i Live — eller rettere: jeg havde frabedet mig den Ære. Nu er det alligevel skeet2). Til Henri, som traf ham ude hos Monrads, ytrede han, at han vilde lade Billedet fotografere og sende mig en Kopi som Julegave; det kunde være ret artigt.“ I et udateret Brev til Urtekræmmer Chr. Petersen underskri­ ver han sig „Chr. Winther, som er meget ulykkelig over for Tiden at hænge i Reitzels og Holstebroes Kasser“, og i et andet til samme Mand udtaler han, at det er ham aldeles ligegyldigt, hvor han bliver anbragt ved offentlige Lejligheder. Han siger3): „Selv føler jeg mig ringe, jeg veed, hvor Lidt jeg er“, og andensteds4): „Jeg har en Rædsel og Sky for at stille mig frem som Autoritet.“ — Sagen var den, at han syntes i saa yderlig ringe Grad godt om sig selv. Han kalder sig „den Svage, ved hvis Side vandre saa- danne Dæmoner som Sløvhed, Dorskhed, Døsighed, b Breve fra og til C. W ., S. 186. 2) Exners ved Gjengivelser i Fotografi og Træsnit saa bekjendte „Chr. Winther paa en Spasere- tur“. 3) Efterl. Digte, S. 109. 4) „Nær og fjærn“ 1877, Nr. 287.