ChristianWinther_III

— 353 — Uvidenhed, Indboldstomhed og alle disses Ledsagere.“ 1) Han siger: „Jeg er ikke kold, ikke ligegyldig, ikke utaknemmelig men forresten en meget daarlig Person.“ „Ak, vover jeg at se tilbage

til Vejen, som jeg vandred ned, da rammer kun min feje Klage mig selv og al min Uselhed; ak, Alt, hvad der er skjent i Livet, som laaner Livet Fryd og Magt, mig Himlen naadigt jo fik givet — men selv jeg har mig ødelagt.2) Hel kloge Vink af Skæbnen fik jeg, men lige skjævt paa Vejen gik jeg.“ 3)

Til Fru Monrad skriver han4):

„Du finder det vel ikke net, at jeg gjengjælder D it Portræt Dig med et Billede af Hunden? Men ak, om saa jeg sendte Dig endnu et Kontrafej af mig, var ogsaa det et Dyr ¡grunden.“

Senere, da Fru Monrad er død, skriver han d. 26nde Dec. 1872 uden paa hendes sidste Brev til ham 5): „Hvad maa hun , der har skrevet dette Brev, nu tænke om Den, hun har skrevet til, naar hun med Evighedens Klarsyn opdager, hvordan Den er eller var, som hun en Tid her i Livet har troet at kunne anse det for „No­ get at have lært at kjende “. Ingen veed bedre, hvor stor denne elskværdige Fejltagelse er og har været, end C .W .“ 5 Breve fra og til C. W„ S. 188. 2) Efterl. Digte, S. 113. 3) Smsteds S. 141. *) Smsteds S. 45.5) Breve fra og til C W S. 193, Noten. N. B e g h : Chr. Winther. III. 23